Om de engelske Veie

MacAdam om Veie. 65 farlig, hvor Veien stiger, saasom ved Tilkimselen til Broer rc. Et mærkeligt Veviis herfor kan haves ved den Ende af BlackfriarsrBroen, fom vender mod London, hvor tunge Lces med stor Vanskelighed trækkes op, og hvor fiere Heste falde og komme til Skade, end paa noget andet Sted i Landet. Steenbroen paa saadanne Steder burde optages*), og forandres til en god Ver, hvilket kunde gin res med de samme Steen, og for en Udgift, ikke over 10 Pence (omtrent 37 ß. r. S. l danske Penge) pr. Quadrat- Yard**). En Vei bilde vcere mere varig end Steenbroen,. Overfladen af Steenbroen bedcekkes dernæst med omtrent en Tomme siint Gruus, for at Fugerne altid kunne holdes fyldte, og for at Hiulene ikke siulle komme i Bersrelse med Stenene, saalænge de endnu ligge lose. Baade Jævnheden og Varigheden af Broen ville foreges ved at være opmærk- som hcrpaa. Deponenten har ogsaa fundet det meget nyt- tigt, at opfylde Fugerne med Kalkvand, som trænger ind l Gruset mellem og under Stenene, og gior det Hele til en fast Masse. Det Samme kan ogsaa opnaaes, ved at blande noget Jern-Dreicspaan (borings or chippings of iron), eller smaa Stumper af Jernringe (small scraps of iron- hoops), mellem det Gruus, som bruges til at opfylde Fu- gerne. Vandet vil snart danne en Jernrust (oxide of iron), vg paa en Maadc forvandle Gruset til Steen. Han har sect et Stykke af en rusten Ring, som var taget op af Vandet, til hvilken Gruset havde saaledcs fæstet sig 4 eller 5 Tom- mer rundt omkring, at det ikke kunde adstilles uden et dyg- tigt Slag af en Hammer. *) Dette er senere stect ved Black fri ars-Broen. **) Der er en ikke ringe Forstiel mellem Len her anforte Be- kostning og den, Forfatteren har angivet Pag. 49; Aarsa- (5)