Fremstilling Af Lovgivningen Om Skadeligt Vands Afledning Og Udgravning

26 Om skadeligt Vands Afledning. sære pligtige til imod Godtgjorelse at tillade, at Vandlobet graves til den Dybde og Brede, som behoves, og siden selv holde det vedlige. Tredie Afdeling. Om Vanvs Afbenyttelse. 43. Hvad angaaer Afbenyttelsen as Soer og Vand- lob til Engvanding eller anden Jordens Frugt- bargjorelse, da medforer den i soregaaende g 3 fremsatte Hovedregel solgende narmere almindelige Bestemmelser: 1) at der fra det Offentliges Side Intet maa vare mod Anlceggene at erindre; 2) at der ved Anlæggene ikke foraarsages Oversvom- melser eller noget andel Slags Beskadigelser af anden Mands Eiendom; 3) at det bortledede Vand tibageledes i det oprin- delige Flodleie, uden at nogen af de til Vandlobet stodende Jordbrugeres Ret til Vandafbenyttelsen derved indskrcenkes; 4) at Gierne af de ved Vandlobene beliggende Moller og andre Vcerker, saavelsom de til Fistcgaarde og Pramfart sammesteds Berettigede et lide nogen Jndskrankning i deres lovligett erhvervede Rettigheder (g 59). Ere flere Jorders Eiere enige om et Anlceg, blive alle saadanne Jorder med Hensyn til Anvendelsen as soran- forte Bestemmelser at ansee som een Eiendom (g 60). 44. Her kan passende anforeS de Artikler i Danske Lov, der kunne faae Anvendelse ved Vandafledning, og som ondnu tildeels indeholde Grundscetningerne for den nyere Lov- givning desangaaende: „Man maa et nogen til Skade falde Vand fra sit sædvanlige Lob, som det as Alders Tid lobet haver, og ci fra anden Mands Fiskedamme, og et fra anden Mands Jord" (D. L. 5—11-—6). „Hvo som falder Vand af sit sadvanlige Lob og Rende andre til Skade,