Dansk Andels Ægexports Virksomhed i 25 Aar, 1895-1920
Forfatter: W.A. Koch
År: 1920
Forlag: Det Schønbergske Forlag
Sted: København
Sider: 79
UDK: 334(489) Dan
DOI: 10.48563/dtu-0000191
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
59
farvet og stærk Hvide og stor, stiv sammenhængende, rødgul, pletfri Blomme
med stramtsiddende Hinde. Blommens saavel som Hvidens Udseende, Smag
og Lugt vil straks paavirkes af Fodring med f. Eks. raadden animalsk og ve-
getabilsk Føde og for overdreven Anvendelse af Kød- og Fiskeriaffald, lige-
som Æggene, om de anbringes nær andre stærkt lugtende Fødemidler, let vil
tage Lugt af disse. Frisk Grønt giver grundet paa sit Indhold af mineralske
Stoffer bl. a. smukke, velsmagende og kraftige gulfarvede Æggeblommer.
Skallen maa være stærk, jævnt formet og ren, uden at Afvaskning af denne
har fundet Sted, da dette vil have til Følge, at Æggets Holdbarhed og der-
med Kvalitet forringes. Brun- og gulskallede Æg bidrager til at forhøje
Partiets Udseende, i alt Fald overfor vore engelske Kunder. Man har ikke
noksom kunnet lægge Ægproducenterne paa Sinde, at de bør bestræbe sig
for at faa produceret tykskallede Æg, idet der tilsættes store Værdier
aarlig ved, at vore Æg, særlig paa visse Tider af Aaret, navnlig i Sommerens
varmeste og Vinterens koldeste Tid, fremkommer i tyndskallet Tilstand, saa
Æggene let knækker under Forsendelsen, hvorved Blommen og Hviden fly-
der ud over de øvrige Æg i Kasserne. Hovedaarsagen til dette Onde skyl-
des utilstrækkelig Tilførsel af Kalkstof ialt Fald for de indelukkede Høns Ved-
kommende, men meget taler for, at ogsaa andre Forhold gør sig gældende,
nemlig Indespærring i en lille ussel Hønsegaard, Mangel paa Bevægelse,
Overfodring og i det hele taget uheldig og fejlagtig Fodring. Mulig har
Forceringen af Æggenes Størrelse indenfor de lettere Racer ogsaa sin Andel
i nævnte uheldige Forhold, i alt Fald synes de mindre brun- og gulskallede
Æg at være mere tykke i Skallen. At det ikke er et lille Kalkforbrug Høns
kræver fremgaar, naar det anføres, at en Høne, der f. Eks. lægger c. 150 Æg
om Aaret, vil i nævnte Tidsrum komme til at afgive c. 3/4 kg kulsur Kalk til
Ægskaller, fraset det Kalkforbrug, som Organismen iøvrigt stadig kræver. En-
hver Hønseholder bør derfor til enhver Tid give Hønsene tilstrækkeligt med
gammelt, fintknust Murkalk eller knuste forvitrede Strand- eller Østersskaller,
saa Hønsene stadig kan lægge tykskallede og dermed til Gavn for Produ-
centen mere vægtige Æg.
I et almindeligt Hønseæg vejer Blommen c. 29 %, Hviden c. 60 % og
Skallen c. 11 % af Æggets samlede Vægt.
Ogsaa med Hensyn til Pakningen af Æggene er der med Aarene sket
store Fremskridt, og Selskabet har stadig haft sin Opmærksomhed henledt paa
denne vigtige Side af Sagen. Æggene pakkes efter belgisk Mønster i lange
flade, tynde, men stærke Fyrretræskasser, forsynet med dobbelte Skillerum, saa