Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

 i ningsskiver, Man har mangehaande Præg i Moletterne. Kruuskanter („Kruuslxjul j de ubetinget almindeligste) og andre meget korte Figurer slaa let til af sig selv. Ved større Figurer maa man derimod afpasse Tykkelsen af Stykket; man prøver Moletten med et let Tryk og drejer forsigtigt af Stykket, indtil det slaaer til. Moletten dannes af drejede Staalskiver ved Gravering, vel ogsaa Punsling paa fri Haand eller ved Molettering med Contramoletter. Paa den sidste Maade er Arbejdet lettere, og Figurerne blive snarere eens. Ved Molettering paa fri Haand blive de dog mindre dybe og bestemte, og man bor derfor enten bruge fast Forsætter eller stikke dem efter. Molettering i Staal fordrer gierne mindst I Udglødning, ofte mange med Beskyt- telse mod Iltning. De smukkeste og mest udviklede Anvendelser af Molettering er til Kattuntrykvalser og til Kopiering af Staalplader (II. Afdeling). e. Smedning. Hammere. Haaudliammere forekomme i mangfoldige Former, Til grovt Arbejde, navnlig Jern, bruges mest en symmetrisk Hammer med fiirkantet Bane, nogen Ud- videlse ved Øjet og en tyk „Pen“ paalangs eller paatværs af Skaftet, ialfald tværs for Udvidelsen. Banen er umærkelig konvex, ofte lidt brækket paa Kanten; Pennen er rundet men lige. a. Haand- eller Smedehammere i snevrere Forstand til een Haand. Pennen sidder paatværs. Vægten 3—8 Pund. Ö, Tilslag hammere paa 10 20 Pund, undtagelsesviis mere, endog op til 30 Pund, kunne atter være Forhammer med Pen paa- langs eller Sidehammer med Pen paatværs. C. Sæthammere have fordetmeste plane, kvadratiske nøjagtige Baner med skarpe Kanter. Undertiden er Skaftet tyndt og elastisk ligesom paa Overstemplet til dobbelte Sænkere. Andre Former af Hammere især til andre Arbejder omhandles siden; de fleste ere dog for specielle til at anføres. De mindste Hammere gjøres heelt af Støbestaal, de andre af Smedejern med et tykt Lag Staal paa Banen og i Pennen. Vandhammere sidde paa et Skaft, som er en Vægtstang, eenarmet eller toarmet efter det Sted, Kraften virker paa; eftersom det er en Løftevægt-