Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

Forfatter: J. Wilkens

År: 1872

Forlag: J.D. Qvist & Comp.

Sted: København

Sider: 610

UDK: 670 Wil TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000274

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
A. 2. e. 60 I. f ligeledes eu lige opstaaende Jernstang, hvormed den hæves og styres: tuen Stangen gaaer mellem en stadigt roterende Jernvalse og en Papirsvalse. Ved et Haandtag klemmer man disse Valser sammen, naar Hammeren skal løftes, og fjerner dem lidt fra hinanden, naar den skal falde, hvilket kan skee fra en vilkaarlig Højde indenfor Maximumsgrændsen. Føres Haandtaget endnu længere ud, saa klemmes Hammeren fast, saa den bliver hængende; løftes deune til Maximum, saa løser den sig selv ud. 32ìaotatV- Damphammere. Indtil omtrent 1845 byggedes alle Damphammere som Vand- hammere, og Sligt kan endnu sees. Desuden kan man jo med Damp drive Løftehammere, Friktionshammere og enhver anden for Elemen- taikraft bestemt Hammer. Nærmest er her dog meent de wdirekteK Damphammere, som hænge paa Enden af Stempelstangen til en Dampcylinder, der vender Bunden opad. Hammeren bestaaer af en ds, hvori forneden er fastkilet en forstaalet Smedejerns Hammerbane. Oftest er Ambolten forbunden med Cylinderen ved 2 stærke Opstandere, tillige Ledere for Faldklodsen; ved smaa bruger man heller kun een Søjle ; uhyre store Hammere hænge undtagelsesviis i Tagværket. LJBegyndeLen lagde man stor Vægt paa hurtige Slag og indrettede derfor Damphammerne med vidtløftig automatisk Styring, som dog til sine Tider blev afløst af Haandstyring. Ved større Hammere, der virke ved Massen og Tryk, opgav man dette,- og nu bruger man fast altid Haandstyring, indretter sig idethøjeste paa at kunne dæmpe Slagene ved at afspærre Dampudblæseroret. > lmn4st.e damphammere (f. Ex. paa JLÜßJgjjjid) med automatisk Styring og Dampprel gaa ikke let over 200 Slag, med Haandstyring J_00 Slag; de store f. Ex. paa 10 OOP Pund knap nok til 50 Slag. Det beroer dog meget paa Dampspændidieh: som aldrig bor være under .^Ist langt højere. Paa et Værft i Nièvre findes en Damphammer paa 24 000 Pund Faldvægt; hele Maskinen vejer 340 000 Pund. Krupp i Essen skal have en Hammer med 100 000 Pund Faldvægt, løvrigt forøger man ofte Virkningen af mindre store fald vægte ved at lade Dampene presse Stemplet ned („dobbeltvirkende“ Damphammere). Et Stempel paa 6 Tommer Radius vil med fi Atmosfærers Diflerenstryk faa et Tillæg i Trykket af godt 9 5OP 1 und og langt større Hastighed, end om Vægten var der. ' !. f i#-* l- i n i i L-Q-