Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt
Forfatter: J. Wilkens
År: 1872
Forlag: J.D. Qvist & Comp.
Sted: København
Sider: 610
UDK: 670 Wil TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000274
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
A■ 2. e.
62
Til Maskinhammere
er Banen paa Ambolten, ligesom paa Hammeren, oftest plan, men kan
dog ogsaa være huul. Til at samle svære Axler odi. har man navnlig
med Held anvendt fordybet Amboltbane.. Som oftest er denne
rektangulær, sjeldnere T-formig, Det maa 'bemærkes, at her falde
Slagene altid paa det samme Sted. Amboltstokken til en Vandhammer
er nedgravet, saa Banen ligger 18—24 Tommer over Gulvet, lavest
til det sværeste Arbejde. Den er ofte sat paa Pæle, oftere og
rigtigere paa Faschiner, anbragte f. Ex. J Alen højt i krydsende Lag
i en nedgravet Trækasse. Derved undgaaes Rystelser i Bygningen.
Ambolten (med Stok) maa veje adskillige Gange saa meget som Fald-
vægten; jo tungere den er, desto roligere holder den sig, desto min-
dre lider Bygningen, eller desto længere vare Faschinerne. Ligeledes
ved Damphammere bør Amboltens Hylster og alle dermed fast forbundne
Dele veje 10—-12 Gange saa meget som Faldvægten. /j
V He allermindste Ambolte kunne være heelt af Støbestaal; større
ere Smedejern med en tyk Staalbanej „4de allerstørste bestaa,
ligesom de sværeste Maskinhammere, af et Støbejerns Hylster, hvori
er fastkilet en Bane af Smedejern med Sta al lagt for. -Man har dog
ogsaa støbt Jernambolte med haard Bane; men de due ikke. Bedre
er det at støbe dem med Banen nedad mod en Jernplade fra Ovne
med Staal og Jern paa eengang: først et Lag Staal alene, saa lader
man tillige Støbejern og tilsidst alene Støbejern løbe i Formen.
Andre Smederedskaber.
Sænkere ere allerede omtalte. Mejsler og Dørslag høre egenlig
hjemme længere hen, men omtales her for Sammenhængens Skyld.
Begge gjøres enten heelt af Staal eller af Jern med Staallag.
Mejsfer have en lige, tyk, gjerne 18—30 Linier lang Eg. „Af-
skraaere“ ere Mejsler, der sættes med en Angel i Ambolthullet med
Egen opad. „Afskraaermejsler“ have Egen i Retning af det lange,
undertiden elastiske Træskaft. „Ophuggeren“ (Lokmejsel) har Egen
paatværs. Mejsler uden Skaft bruges undertiden ved Ilden som ved
Værkbænken.
Mejslerne bruges:
a. til at hugge af, dog saaledes at Egen aldrig kan møde Banen
af Ambolten (eller Hammeren) ;
b, til at skraae op;
C. til at skrælle af, hvor Fortynding af Stykket ved Strækning
er uanvendelig, for at spare Tid og File ;