Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

Forfatter: J. Wilkens

År: 1872

Forlag: J.D. Qvist & Comp.

Sted: København

Sider: 610

UDK: 670 Wil TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000274

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
A■ 2. e. 62 Til Maskinhammere er Banen paa Ambolten, ligesom paa Hammeren, oftest plan, men kan dog ogsaa være huul. Til at samle svære Axler odi. har man navnlig med Held anvendt fordybet Amboltbane.. Som oftest er denne rektangulær, sjeldnere T-formig, Det maa 'bemærkes, at her falde Slagene altid paa det samme Sted. Amboltstokken til en Vandhammer er nedgravet, saa Banen ligger 18—24 Tommer over Gulvet, lavest til det sværeste Arbejde. Den er ofte sat paa Pæle, oftere og rigtigere paa Faschiner, anbragte f. Ex. J Alen højt i krydsende Lag i en nedgravet Trækasse. Derved undgaaes Rystelser i Bygningen. Ambolten (med Stok) maa veje adskillige Gange saa meget som Fald- vægten; jo tungere den er, desto roligere holder den sig, desto min- dre lider Bygningen, eller desto længere vare Faschinerne. Ligeledes ved Damphammere bør Amboltens Hylster og alle dermed fast forbundne Dele veje 10—-12 Gange saa meget som Faldvægten. /j V He allermindste Ambolte kunne være heelt af Støbestaal; større ere Smedejern med en tyk Staalbanej „4de allerstørste bestaa, ligesom de sværeste Maskinhammere, af et Støbejerns Hylster, hvori er fastkilet en Bane af Smedejern med Sta al lagt for. -Man har dog ogsaa støbt Jernambolte med haard Bane; men de due ikke. Bedre er det at støbe dem med Banen nedad mod en Jernplade fra Ovne med Staal og Jern paa eengang: først et Lag Staal alene, saa lader man tillige Støbejern og tilsidst alene Støbejern løbe i Formen. Andre Smederedskaber. Sænkere ere allerede omtalte. Mejsler og Dørslag høre egenlig hjemme længere hen, men omtales her for Sammenhængens Skyld. Begge gjøres enten heelt af Staal eller af Jern med Staallag. Mejsfer have en lige, tyk, gjerne 18—30 Linier lang Eg. „Af- skraaere“ ere Mejsler, der sættes med en Angel i Ambolthullet med Egen opad. „Afskraaermejsler“ have Egen i Retning af det lange, undertiden elastiske Træskaft. „Ophuggeren“ (Lokmejsel) har Egen paatværs. Mejsler uden Skaft bruges undertiden ved Ilden som ved Værkbænken. Mejslerne bruges: a. til at hugge af, dog saaledes at Egen aldrig kan møde Banen af Ambolten (eller Hammeren) ; b, til at skraae op; C. til at skrælle af, hvor Fortynding af Stykket ved Strækning er uanvendelig, for at spare Tid og File ;