Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt
Forfatter: J. Wilkens
År: 1872
Forlag: J.D. Qvist & Comp.
Sted: København
Sider: 610
UDK: 670 Wil TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000274
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
63
À, 2. e.
d. undtagelsesviis til at hugge store, kantede Huller.
Dørslag med en skarpkantet, flad, især rund eller fiirkantet
Bane bruges i Forbindelse med en tilsvarende, lidt større Lokring.
Disse haves enkelte af Smedejern eller en Mængde indbyrdes forbundne
i en flad Støbejerns Klods med Sænkere paa Kanterne, som kan stilles
Pyramider med Cirkel, Kvadrat, Rektangel o. fl. som Grundflade i de
bruges til at udvide og korrigere Huller; de mindre ere af Staal
med en flad Angel til Tænger eller Skruestik, eller med en fiirkantet
til Ambolthullet, stærk nok til at taale maadelige Hammerslag.
Undertiden har man meget store Torne af Støbejern til at smede
Ringe. De staae paa deres brede Ende.
Tænger, med eller uden Ringe paa deres lange Arme, bruges
kun ved afhuggede Stykker, da man bedst holder paa selve Stangen
og af den Grund ofte svejser en Stump til en ny Stang. Det fordrer
Øvelse at holde Stykket med en Tang under Smedningen.
En Relteplan af Støbejern burde findes overalt ved Ilden, men
er sjelden. Den er plan, 1V, 4 Tommer tyk og idetmindste 2-3
Fod lang.
Strop. Meget svært Arbejde maa ophænges ligefra Essen og
holdes under Smedningen hængende i en „Stropu, det er en Kjede
uden Ende, som bæres af en Kran. Drejningen af Stykket under
Smedningen foregaaer da med Lethed med Haandspager afJern, enten
forsynede med en Krog paa Enden eller indstukne i et paa Stykket
fastkilet Kryds med bøjede Grene.
bestaaer af Herden med en lille Ildgrube og den opstaaende Udmuur,
— ofte af Støbejern. Istedetfor den med Ildmuren forbundne Kappe
bar man i store Smedier ogsaa over flere Ilde en fælles Kappe,
baaren af Jernsøjler eller hængende i Loftet. I Formhullet stikker
Essebiben. Ikke altid findes der et aabent Rum under Herden,
navnlig aldrig ved store Esser, som maa ligge lavt og være meget
stærke. Et Essetrug med Essekost er stillet ved Siden eller fordybet
i selve Herden, En Støder .bruges til at skaffe Luft mellem Gløderne
°g en lille Jernskee til at fjerne Slagger. Formhullet er rundt eller
halvrundt, Størrelsen maa rette sig efter Ildens Størrelse ; til almindeligt
Smedearbejde knap l/a Kvadrattomme, som faaes ved at give runde
paa Ambolterne paa alle Leder.
Torne (oftest kaldet paa Tydsk: Dorn) ere afkortede Kegler eller
Essen
der oftest ender i en Hvælvning og har en strengsmeltelig „Form1