Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

I. À. 2. t o . \ «cìtfrt 4J er 69 Torne o. ft. Til knappe Bøjninger bruges Om,slagjern, som en stor Afskraaer. „Bertling“ (Bördeln) betyder en knap Ombøjnmg af en rund Band ved Forskydning. Man liar i den sidste Tid indiort Maskiner til at bertle og danne andre Ombøjninger (Sikke, Rande) paa Kanten af Blik ved forskjelligt formede Staalskiver. Hidtil er det almindeligt til Bertling af Bunde at bruge Berteljernet, omtrent som Omslagjernet, dog med en eensidig skærpet konvex Eg og staaende nogenlunde frit med den plane, lodrette Side. Bertling af Ror til at false en Bund i skeer -paa Kanten af en Ambolt. Ved Forfærdigelsen afBlikdaaser i det Store, f. Ex. til tør kaustisk Natron, presser man i en .Maskine en bertlet Rand op i eet Tryk og lukker den med et andet Tryk fast om en f. Ex. ved Valsning bertlet Krave paa Røret. For at skaane pressede Sirater eller for .at undgaae Stivhamring paa Hvidblik. fast bele Tiden, ellers ved det første Arbejde — bruger man bløde Underlag: Bly, Træ, Læderbeklædning paa Ambolte, vel ogsaa Hammere af Træ, Horn eller med Læder- beklædning. For at bøje Ror, maa man enten fylde dem med Sand eller endog i vanskelige Tilfælde støbe dem fulde af Bly og tømme dem efter Bøjningen. Arbejdet. Bunde af Kobber til store Kjedler faaesjialvfeerdige fra Kobberværket; hvor de drives m«M. Maskinban,nære. Ved Hvid- blik begynder man med en Polering mellem flint polerede Baner. Ellers er det første Arbejde en „Spanning^, det er Overhamnng for at fjerne Buler og andre Uregelmæssigheder. Nemmest skal det være at spanne med en Maskine, hvor en stærk Trækkebænk (som til Rør , trækker Pladen mellem 10 vexelviis stillede Staalvalser paa 3 /, Tommes Tykkelse. Ved den egenlige Drivning behandler man gjerne 3 Plader samtidig, forbundne ved Ombøjning at Randene paa den ene? som er lidt større end de andre. At man ofte til Begyndelse bruger blød Hammer eller blødt Underlag, er alt omtalt. Ellers vil man til vidtløftigere Dnvmnger begynde med Hammere med meget konvexe Baner eller Penne, vel ogsaa i det Sted med en meget konvex Ambolt eller Plaf. Arbejdet kan være: Opdrivninq af Midten, svarende til Indrykning; Opl£^h~ trinci af Randen, svarende til Optrykning. Oftest forbinder man begge disse Arbejder for at anstrenge Blikket mindre og beholde en mere eens Tykkelse. Indtrækning, eller Indsnevring af en Aabning, skeer ved smaae tætte Slag tæt indenfor det understøttede Punkt- Her, som ved Optrykning, gjor Metallet Modstand mod at rettes ud, °g der opstaaer, ligesom i Hvælvinger, et Sidetryk efter Tangenten,