Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

Forfatter: J. Wilkens

År: 1872

Forlag: J.D. Qvist & Comp.

Sted: København

Sider: 610

UDK: 670 Wil TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000274

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
I. 73 À. 2. g. Messingplader. Almindeligt Messing valses koldt mellem fedtede Valser med ievnlig Udglødning i Flammeovn. Yellov Metal valses brunvarmt men er meget sprødt i halvvarm Tilstand. Det bruges meget til Forhudning af Skibe. Messingfolie (Flagerguld, Flitter) bliver let vredent; det hjælper at valse det i en rigtig tyk Pakke, ogsaa at have et elastisk Tryk paa Valsernes Tapper: det Bedste er dog tilsidst at overhamre Pakken med lette Polerehammere. Messing- plader sælges fra Va Tommes Tykkelse nedad. Det tykkeste, der sjelden holder over 2 Linier, ned til 1 u Linie kaldes Plademessing (Latunblik), de tyndere Sorter blive dog sammenlagte med 1 eller ^ flere Bugter. Messingblik kaldes Rullemessing ; det tyndeste ned til soon Tomme kaldes Folie. Man sælger gjerne Pladerne sorte, de tyndere Varer hejsede, skurede eller skrabede blanke. Folien er altid stiv, Rullemessing undertiden blødt. Zini,’plader blive udstøbte ved lav Temperatur og langsomt afkølede, valsede i lidt ophedet Tilstand, helst med Valser, som ere ophedede ved Valsning af glødende Plader, f. Ex. af Kobber; senere holde de sig tilstrækkelig varme ved Valsningen. Valserne smøres. Efter den sidste Udvalsning blødgjøres Pladerne i Flammeovn. Blyplader valses tynde mellem meget store smurte Valser, først enkelte, siden stedse flere paa eengang, indtil man faaer en meget tyk Pakke. Tilsidst beklippes eller beskæres de, undertiden med Bogbinderhøvl. Tykke Blyplader maa ofte skrabes for at fjerne Blærer fra Støbningen. er en Forøgelse af Længden paa Tykkelsens, oftest tillige paa Bi Bekostning. Valserne have en Række Riller med aftagende Støi men som oftest den samme Form. Ved Brugen af de største J som ikke altid ere store nok, begynder man undertiden at Valserne til Begyndelse aabnede og efterhaanden spænde dem sa: ligesom ved Blikvalsning ; men Reglen er, at man med tætsli Valser fører Stangen gjennem den ene Rille efter den anden. Ri i Præparerevalser med dybe, ikke videre regelmæssige Riller. Disse virke som Pandehammerne til at udpresse og foreløbig tildanne Luperne, samt til at svejse de overhuggede Stykker. Jernet forlader den sidste Rille endnu glødende som en tyk, nogenlunde rund eller til rundt og fiirkantet Jern ere holdt lidt flade, og Stangen hvergang 1 Gang for ikke at faae Grad paa de to Sider. Jernstænger saavelsom Plader — behandles ofte foreløbig