Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt
Forfatter: J. Wilkens
År: 1872
Forlag: J.D. Qvist & Comp.
Sted: København
Sider: 610
UDK: 670 Wil TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000274
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
I.
73
À. 2. g.
Messingplader. Almindeligt Messing valses koldt mellem fedtede
Valser med ievnlig Udglødning i Flammeovn. Yellov Metal valses
brunvarmt men er meget sprødt i halvvarm Tilstand. Det bruges
meget til Forhudning af Skibe. Messingfolie (Flagerguld, Flitter)
bliver let vredent; det hjælper at valse det i en rigtig tyk Pakke,
ogsaa at have et elastisk Tryk paa Valsernes Tapper: det Bedste er
dog tilsidst at overhamre Pakken med lette Polerehammere. Messing-
plader sælges fra Va Tommes Tykkelse nedad. Det tykkeste, der
sjelden holder over 2 Linier, ned til 1 u Linie kaldes Plademessing
(Latunblik), de tyndere Sorter blive dog sammenlagte med 1 eller ^
flere Bugter. Messingblik kaldes Rullemessing ; det tyndeste ned til
soon Tomme kaldes Folie. Man sælger gjerne Pladerne sorte,
de tyndere Varer hejsede, skurede eller skrabede blanke. Folien er
altid stiv, Rullemessing undertiden blødt.
Zini,’plader blive udstøbte ved lav Temperatur og langsomt afkølede,
valsede i lidt ophedet Tilstand, helst med Valser, som ere ophedede
ved Valsning af glødende Plader, f. Ex. af Kobber; senere holde de
sig tilstrækkelig varme ved Valsningen. Valserne smøres. Efter den
sidste Udvalsning blødgjøres Pladerne i Flammeovn.
Blyplader valses tynde mellem meget store smurte Valser, først
enkelte, siden stedse flere paa eengang, indtil man faaer en meget
tyk Pakke. Tilsidst beklippes eller beskæres de, undertiden med
Bogbinderhøvl. Tykke Blyplader maa ofte skrabes for at fjerne
Blærer fra Støbningen.
er en Forøgelse af Længden paa Tykkelsens, oftest tillige paa Bi
Bekostning. Valserne have en Række Riller med aftagende Støi
men som oftest den samme Form. Ved Brugen af de største J
som ikke altid ere store nok, begynder man undertiden at
Valserne til Begyndelse aabnede og efterhaanden spænde dem sa:
ligesom ved Blikvalsning ; men Reglen er, at man med tætsli
Valser fører Stangen gjennem den ene Rille efter den anden. Ri
i Præparerevalser med dybe, ikke videre regelmæssige Riller. Disse
virke som Pandehammerne til at udpresse og foreløbig tildanne
Luperne, samt til at svejse de overhuggede Stykker. Jernet forlader
den sidste Rille endnu glødende som en tyk, nogenlunde rund eller
til rundt og fiirkantet Jern ere holdt lidt flade, og Stangen
hvergang 1 Gang for ikke at faae Grad paa de to Sider.
Jernstænger saavelsom Plader — behandles ofte foreløbig