Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

A. 2. h, 82 ï. De < sintr a ad (Façontraad) kaldes undereet alle Slags urund Traad. Man har den af Staal: fiirkantet til Gravstikker, riflet til Hjuldrev (Drevstaal) ogsaa med skraa Rifler (Sperhjulstraad) ; afJern: fiirkantet til Paraplyspraader ; af Messing: hjerteformig, ovale ofl. til Fløjels- naale, af mangehaande Former til Skifteformer for Trykning af Kattun, Voxdug og Bagsiden af Spillekort, Dessintraad dannes enten af rund Traad eller af Blikstrimler, mest med Slæbetang. Ofte er Arbejdet ikke saa meget en Trækning som en Bøjning eller Skrabning. Rørtrækning od l. Rør ere Traade med ringformigt Gjennemsnit; men Trækhullet er dog ikke altid ringformigt, idet de, naar Diametren er lille og Tykkelsen i Godset forholdsviis stor, kunne trækkes uden Torn, hvor- ved da Lysniugen indsnevres. Hensigten med en Rørtrækning kan være : a. Strækning, det er Fortyndelse og Forlængelse, ved Blyrør, Tinrør, Staalrør til Lokomotivkjedler. b. Svejsning af Jernrør til Gas- og Vandledninger. C, Glatning og nøjagtig Tildannelse af den ydre Form finder mest Sted ved Messingrør. ti, Fortætning af Overfladen og derhos en rundere Form til- sigtes ved den neppe almindelige Trækning af Kattuntrykvalser. 6. Tndknibning af Lysningen er ofte en Hovedsag. Fly- og Tin rer støbes et Par Fod lange og trækkes indtil 20--40 Fod, de_ tyndeste uden Torn, hvorved Lysningen kan indknibes f. Ex. fra V2 til V4 Tomme; ellers bruges en glat Smedejerns Torn. Trækningen foregaaer paa Slæbetangsbænken. Tidligere brugtes, som ved andre Rør, en „lang Tornu, saa lang som hele Røret, og man kunde vanskelig naae til 12 Fods Rør, fordi Tornene vare saa besvær- lige at faae ud igjen. Naar man overhovedet trækker disse Rør, skeer det nu over en „kort Torn“ paa omtrent fi Tommer, der holdes tilbage i Trækhullet med en Jerntraad. Trækhullet stikkes i en f Tomme tyk Jernplade, støttet paa, en Opstander midt paa Trække- bænken, som har over det Dobbelte af Rørets Længde. Man kan trække med omtrent 3 Tommers Hastighed og maa af og til skrabe Røret glat. Naar Tornen er tyndere end Rørets Lysning, indknibes denne. Blyrør dannes imidlertid bedre ved Yalsning eller Presning. Yalsning kan skee med lang, heller med kort Torn eller slet ingen i almindelige Rundstangvalser eller ved Trækning gjennem Rillerne i