Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt
Forfatter: J. Wilkens
År: 1872
Forlag: J.D. Qvist & Comp.
Sted: København
Sider: 610
UDK: 670 Wil TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000274
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
I.
88
A. 2. h,
dem eller i 4 Skiver, der hver indeholder \ af dette bevægelige
Trækhuls Omkreds.
Presning skeer bagfra gjennem en forstaalet Pressering i Bunden
paa en kolossal liggende Klokke („Form“). Blyklodsen er støbt med
Hul i og passende nogenlunde indeni Formen, den smøres stærkt og
presses med hydraulisk Presse med et stærkt Jernstempel, passende
til den cylindriske Deel af Klokken og forsynet med en fastsiddende
Torn. Ved den „kolde Presning“ kan man faae Rer af større Fasthed,
end Bly ellers kan opnaae, og i en uafbrudt Længde, der afhænger
navnlig af Tykkelsen, og ved de tynde Bør kan naae et Par hundrede
Fod, Kraften, der udfordres, er ligeledes størst ved tynde Bur og kan
stige til 2 000 000 Pund. Ved „varm Presning“ ophedes Formen og
Blyet, og man sparer derved Størstedelen af Kraften: man kan der-
næst, naar Stemplet har naaet det Punkt, hvor Hvælvingen begynder,
trække det tilbage, gjennem en Aabning hælde smeltet Bly efter
og saaledes levere Bur af ubestemt Længde. Dette lykkes navnlig,
naar man opheder Formen næsten til Blyets Smeltetemperatur:
„Støbning af Bor uden Ende4'. Ved den varme Presning foretrækker
man gjerne, ligesom ved Presning af Maccaroni, at holde en ganske
kort Torn fast i Trækringen med en Tværholder; Blyet forener sig
aldeles sikkert i Hullet. Tynde Bør presses dog helst ved varm
Presning flere paa eengang Stemplet virker lodret nedad, og Børene
presses da straaleformigt udad. X alle Tilfælde er det forsigtigst at
afkøle Blyet ved Udløbet, Ved Presning kan man ligeledes levere
overm aade tætte Plader af opspaltede Bør og Blytraad ved fine Huller
uden Torn.
Jernrer svejses ved Trækningen. De bøjes rødvarme med Hammer
eller Valser, trækkes hvidglødende, med eller uden en Torn, der ial-
fald maa fjernes saa hurtig som mulig, gjennem et deelt Trækhul,
der klemmes sammen med Vægtstang eller Skrue. Man valser ogsaa
Jernrør, ligesom Blyrør, med eller uden Torn. Svejsning af Bor kan
være „stuk“ eller overlagt; til overlagt Svejsning maa altid bruges
Torn. De bedste Jernrør ere dobbelte, og isaafald dække Svejsnin-
gerne hinanden! Svejsede, endnu varme Bør blive undertiden rullede
frem og tilbage paa en Jernplade under en svær Jernklods. V Korte
Bør kunne fyldes med Sand. lukkes med Propper og strækkes til
passende Længde ved Trækning eller Valsning.
Slaalrør trækkes' nu stedse mere almindelig til Lokomotivkjedler.
De støbes kompakte og korte af kulstoffattigt Staal, hamres, børes
og trækkes, 6—8 Stykker ad Gangen, indtil de have passende Dimen-