Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

Forfatter: J. Wilkens

År: 1872

Forlag: J.D. Qvist & Comp.

Sted: København

Sider: 610

UDK: 670 Wil TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000274

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
I. 88 A. 2. h, dem eller i 4 Skiver, der hver indeholder \ af dette bevægelige Trækhuls Omkreds. Presning skeer bagfra gjennem en forstaalet Pressering i Bunden paa en kolossal liggende Klokke („Form“). Blyklodsen er støbt med Hul i og passende nogenlunde indeni Formen, den smøres stærkt og presses med hydraulisk Presse med et stærkt Jernstempel, passende til den cylindriske Deel af Klokken og forsynet med en fastsiddende Torn. Ved den „kolde Presning“ kan man faae Rer af større Fasthed, end Bly ellers kan opnaae, og i en uafbrudt Længde, der afhænger navnlig af Tykkelsen, og ved de tynde Bør kan naae et Par hundrede Fod, Kraften, der udfordres, er ligeledes størst ved tynde Bur og kan stige til 2 000 000 Pund. Ved „varm Presning“ ophedes Formen og Blyet, og man sparer derved Størstedelen af Kraften: man kan der- næst, naar Stemplet har naaet det Punkt, hvor Hvælvingen begynder, trække det tilbage, gjennem en Aabning hælde smeltet Bly efter og saaledes levere Bur af ubestemt Længde. Dette lykkes navnlig, naar man opheder Formen næsten til Blyets Smeltetemperatur: „Støbning af Bor uden Ende4'. Ved den varme Presning foretrækker man gjerne, ligesom ved Presning af Maccaroni, at holde en ganske kort Torn fast i Trækringen med en Tværholder; Blyet forener sig aldeles sikkert i Hullet. Tynde Bør presses dog helst ved varm Presning flere paa eengang Stemplet virker lodret nedad, og Børene presses da straaleformigt udad. X alle Tilfælde er det forsigtigst at afkøle Blyet ved Udløbet, Ved Presning kan man ligeledes levere overm aade tætte Plader af opspaltede Bør og Blytraad ved fine Huller uden Torn. Jernrer svejses ved Trækningen. De bøjes rødvarme med Hammer eller Valser, trækkes hvidglødende, med eller uden en Torn, der ial- fald maa fjernes saa hurtig som mulig, gjennem et deelt Trækhul, der klemmes sammen med Vægtstang eller Skrue. Man valser ogsaa Jernrør, ligesom Blyrør, med eller uden Torn. Svejsning af Bor kan være „stuk“ eller overlagt; til overlagt Svejsning maa altid bruges Torn. De bedste Jernrør ere dobbelte, og isaafald dække Svejsnin- gerne hinanden! Svejsede, endnu varme Bør blive undertiden rullede frem og tilbage paa en Jernplade under en svær Jernklods. V Korte Bør kunne fyldes med Sand. lukkes med Propper og strækkes til passende Længde ved Trækning eller Valsning. Slaalrør trækkes' nu stedse mere almindelig til Lokomotivkjedler. De støbes kompakte og korte af kulstoffattigt Staal, hamres, børes og trækkes, 6—8 Stykker ad Gangen, indtil de have passende Dimen-