Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

*) har mau brugt det. Ulige bedre er det at bruge to Omdrejnings- axler, der skære hinanden under rette Vinkler, og da det aldrig kommer an paa at stille dem flint, men vel paa at skaffe en sikker og simpel Befæstelse, bruger man gjerne Skiver med Hakker, hvori en Hage drives ind med en Fjer. Universalskruestikker haves af mang- foldige Konstruktioner; de spille en stor Rolle i Værktøj samlinger, paa Industriudstillinger og som Svendestykke, men ikke i det praktiske Liv, ialfald kun til let Arbejde, da de ere kostbare og brøstfældige. Indspændingen skeer mellem Kjæfter, indvendig forstaalede og filehuggede, helst uden Hældning.’0 ialfald opad/Tor at - modvirke J føaidc-i. Stykkernes Tyngde, og hærdede. Man har ogsaa især simple grove,?o.hcu+>u \ støbte Skruestikker med paaskruede Staalkjæfter. Ved Bueskrue- (* H'Ju- stikken gjør man undertiden Forskjel paa de sværere „tydske0' og~de lettere „franske“ Skruestikker; de sidste ere ulige almindeligst, Metriken er i franske Skruestikker skaaren i et Hylster, som er indstukket i Bagstykket. I de tydske drejer Skruebolten sig ikke. men paa Bagsiden over Bordet sidder en sexkantet Møtrik, som kan drejes med en Skruenøgle. Dette foretrækkes til det sværeste Arbejde. Undertiden lægger man Ringe, som kunne vugge, udenpaa For- og Bagstykket, for at Trykket altid kan komme fladt, uanseet de skæve Stillinger. Sjelden styres Forstykket i den forlængede Gaffel, som oftest alene ved „Bakkerne'*, to stærke Plader, hvis ene, den yderste og øverste, Vinkelspids bør afrundes efter et Cirkelslag om Bolten, for at skaane denne for det store Tryk, idet Forstykket nn hænger paa Bakkerne. Iligemaade bør der lægges en Spaanskjærm over Skruen. Bueskruestikken aabues næsten altid med en enkelt Fjer. Spændefladerne staae parallele ved en ikke for stor Aabning, fordi line Sager indethele lide mest ved skæv Indspænding; i denne Stilling bør Bolten sidde lige under den bevægelige Kjæbes Spændeflade. Parallelskruestikker have ingen Fjer, de aabnes og lukkes ved Skruen. Til Sikkerhed for en god Styring kunne navnlig store Skruestikker have en meget lang Møtrik, eller en meget bred Fod, eller en Rigel (rund eller kantet), eller højre og venstre Skrue over hinanden med Udvexling af to smaa Tandhjul. Man har iøvrigt mange ejendommelige Konstruktioner af Parallelskruestikker navnlig med urokkelig Befæstelse, sigtende til at give dem Soliditet, til at beskytte Skruen mod Spaaner o. s. v. De have altid en forholdsviis stor Aabning, Universalskruestikken bygges derimod altid temmelig kort og mere lig Bueskruestikker.