Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt
Forfatter: J. Wilkens
År: 1872
Forlag: J.D. Qvist & Comp.
Sted: København
Sider: 610
UDK: 670 Wil TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000274
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
À. 3. d—g>
100
I,
vendte mod hinanden, kan man ogsaa bruge Stødemaskinen til at
afrette Møtriker.
e. Drejning.
Runddrejning, som her alene skal være Tale om, gaaer ud paa
at fremstille en Omdrejningsoverflade ved Stykkets Rotation om sin
Axe. Ved andre samtidige Bevægelser af Stykket eller Staalet kan
man imidlertid ogsaa frembringe bestemte urunde Former. Man gjør
ved Drejningen i meget forskiellig Grad Brug af mekaniske Hjælpemidler,
mindst ved Frihaandsdrejning med Trædning, som .vi derfor først skulle
beskjæftige os med.
Drejebænke
Stillingen til Drejebænken bestaaer at Fødderne og Vangerne.»
Fødderne gjøres snart af Træ, snart af gjennembrudt Støbejern.
Vangerne ere især ved smaa Dreiebænke ofte af Træ, helst Bøgetræ
eller skært og stærkt Mahognitræ. Til Metaldrejning foretrækkes
dog nu Jernvanger. Trævanger ere fiirkantede, helst dobbelt saa høje
som brede; Jernvanger støbes med Ribber, f. Ex. omtrent som to rette
Vinkler, dog med en smal ophøjet Liste foroven. Dengang Drejemaskiner
vare almindelige, men Høvlemaskiner sjeldne, brugte man undertiden
runde Vanger; nu er der ingen skjellig Grund dertil; de ere særskilt
drejede og samlede med Endestykker, medens andre Jernvanger ere
støbte og afhøvlede underéet. Er der kun 1 Vange, saa kaldes den
Prisma. Prismadrejebænke til smaat Arbejde, stillede paa lave Støtter
ovênpaâ et Bord med Hjulet under, ere ikke sjeldne, derimod kar
maaskee kun. eet stort mekanisk Værksted brugt meget store
Prismadrejebænke.
Befæstelsen skeer paa Prismadrejebænkene saaledes, at Dokker
og Forsætter ride paa Prismet, og en Skrue, der gaaer igjennem en
Tværplade trykker dette paa Undersiden. Paa Vangedrejebænke
findes ligeledes en Tværplade ; men den presses op mod Undersiden
af Vangerne ved en Skrue, der gaaer op imellem dem. Ved meget
store Drejebænke, der ikke trædes, spændes gjerne Skruen, ved at
en Møtrik foroven drejes; ellers drejes selve Skruen forneden med
Tværstaug, eller den har sit Hoved foroven og en Fløjmøtrik
forneden.
Dokkerne ere nu fast altid af Jern. Spindeldokken har gjerne
Pander af Tin eller bedre „hvidt Metal“, ogsaa Bronce. Axen maa stilles
nøjagtig parallel med Vangerne. Spindelen bør være forstaalet eller