Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt
Forfatter: J. Wilkens
År: 1872
Forlag: J.D. Qvist & Comp.
Sted: København
Sider: 610
UDK: 670 Wil TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000274
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
I.
101
A, 3. e.
indsat paa Tapperne ; ere disse forlængede, saa kan Spindelen forskydes
paalangs - f. Ex. til Skrueskæring —; men til andre Tider maa
dette forhindres, f. Ex. ved et Overfald. Om Medbringerdokken, der
ofte træder istedet for Spindeldokken, senere.
Spinalen, som skal understøtte lange Stykker for Enden, har
en glashaard kegleformig Spids ; den bør kunne bevæges paa sin
Dokke, helst med en Skrue, og i den rigtige Stilling befæstes med
en anden kort Skrue, der dog aldrig bør trykke umiddelbart paa
Spinolen, for ikke at skade dens Regelmæssighed, men vel paa en
lille rundt hulet Vægtstang eller et andet Mellemstykke.
Hjulet er baade Sving- og Drivehjul af Træ eller Jern. Er det
bredt, kan man tilnød undvære Snorløb : i Reglen har man flere til
Udvalg, især for Stramning af Snoren. Ikke sjelden har man en
lille Overvægt til at vise Krumtappen omtrent :i/. op paa den
forreste Side ; men Hjulet maa være tungt, for at dette ikke skal give
en ubehagelig Gang. , r"t
Traadel kan bevæge sig om et Punkt paa Gulvet bag Arbejderen,
og det falder bedst ; men oftere lader man det dreje sig om Tapper, Ur-
understøttede af Drejebænkens Fødder; isaafald er det heldigt at
lægge Tapperne lidt høit og et godt Stykke fra Arbejderens Fod.
Snoren er af Hamp eller Tarme, haget eller splidset sammen med
saa lidt Fortykkelse som mulig for at undgaae Ryk. Sjelden bruges
Stramme- eller Lederuller, skjøndt Snoren da trækker sikrere den
kan lægges om en større Deel af Skivens Omkreds og man kan
frit vælge mellem Snorløbene.
Indspændingen kan skee paa flere Maader: ,
a. meilem Spidser, helst og som oftest to faste Spidser i
Spinolen og i en Medbringerdokke. Paa Enden af Stykket spændes
en „Medbringer“, til Smaat en heel hjerteformig Ring med udstaaende
Arm, til store Sager en flakt Ring; har Stykket selv tilfældigviis
noget tilstrækkelig Udstaaende ved Enden, saa behøver man ingen
Medbringer; thi den skal alene tjene til at dreje det rundt ved.
Paa Medbringerdokken løber om Axen til den faste Spids en Skive
med en udstaaende Arm, der trykker paa Medbringeren. Skal
Stykket ende i en Spids, saa drejer man den tilsidst saa langt ud,
som man kan, og flier det Yderste til, eller man understøtter Stykket
med en Brille nærved Enden, medens man drejer denne til. Til
’’ ’ n paa Drejestolene — kan man
har et „Kernpunkt“ for den anden Ende. løvrigt kan man ogsaa
navnlig Spinolen, der isaafald