Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

Forfatter: J. Wilkens

År: 1872

Forlag: J.D. Qvist & Comp.

Sted: København

Sider: 610

UDK: 670 Wil TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000274

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
I. 101 A, 3. e. indsat paa Tapperne ; ere disse forlængede, saa kan Spindelen forskydes paalangs - f. Ex. til Skrueskæring —; men til andre Tider maa dette forhindres, f. Ex. ved et Overfald. Om Medbringerdokken, der ofte træder istedet for Spindeldokken, senere. Spinalen, som skal understøtte lange Stykker for Enden, har en glashaard kegleformig Spids ; den bør kunne bevæges paa sin Dokke, helst med en Skrue, og i den rigtige Stilling befæstes med en anden kort Skrue, der dog aldrig bør trykke umiddelbart paa Spinolen, for ikke at skade dens Regelmæssighed, men vel paa en lille rundt hulet Vægtstang eller et andet Mellemstykke. Hjulet er baade Sving- og Drivehjul af Træ eller Jern. Er det bredt, kan man tilnød undvære Snorløb : i Reglen har man flere til Udvalg, især for Stramning af Snoren. Ikke sjelden har man en lille Overvægt til at vise Krumtappen omtrent :i/. op paa den forreste Side ; men Hjulet maa være tungt, for at dette ikke skal give en ubehagelig Gang. , r"t Traadel kan bevæge sig om et Punkt paa Gulvet bag Arbejderen, og det falder bedst ; men oftere lader man det dreje sig om Tapper, Ur- understøttede af Drejebænkens Fødder; isaafald er det heldigt at lægge Tapperne lidt høit og et godt Stykke fra Arbejderens Fod. Snoren er af Hamp eller Tarme, haget eller splidset sammen med saa lidt Fortykkelse som mulig for at undgaae Ryk. Sjelden bruges Stramme- eller Lederuller, skjøndt Snoren da trækker sikrere den kan lægges om en større Deel af Skivens Omkreds og man kan frit vælge mellem Snorløbene. Indspændingen kan skee paa flere Maader: , a. meilem Spidser, helst og som oftest to faste Spidser i Spinolen og i en Medbringerdokke. Paa Enden af Stykket spændes en „Medbringer“, til Smaat en heel hjerteformig Ring med udstaaende Arm, til store Sager en flakt Ring; har Stykket selv tilfældigviis noget tilstrækkelig Udstaaende ved Enden, saa behøver man ingen Medbringer; thi den skal alene tjene til at dreje det rundt ved. Paa Medbringerdokken løber om Axen til den faste Spids en Skive med en udstaaende Arm, der trykker paa Medbringeren. Skal Stykket ende i en Spids, saa drejer man den tilsidst saa langt ud, som man kan, og flier det Yderste til, eller man understøtter Stykket med en Brille nærved Enden, medens man drejer denne til. Til ’’ ’ n paa Drejestolene — kan man har et „Kernpunkt“ for den anden Ende. løvrigt kan man ogsaa navnlig Spinolen, der isaafald