Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

A. 3. ö. i 04 I. større Drejebænke stiger efterhaauden Spindelhøjden ligesom ogsaa Vangens Tykkelse, og Følgen deraf bliver, at de meget store Drejebænke staae paa overmande korte Fodder. i'orsædneri til Frihaandsdrejning bar en Krykke, hvorpaa Staalet skal ligge. Den stikker med en lodret Cylinder i et staaende Rør, der ved en Gaffel tværs over Vangerne spændes fast paa disse. Gaflen har dog undertiden en Dækplade for Spaanerne. Krykken kan være 2 Slags: Til alle andre Metaller end Staal og Smedejern, og ved flint Arbejde ogsaa til disse, er Krykken glashaard paa Kanten, som er tynd og hælder frem, Staalene ere flade Prismer, .ni.-.i - h ■ - ' for Enden flade, spidse eller konvexe; de stikke med Angel i et almindeligt Skaft. Ved svær Drejning i Smedejern eller Staal maa man, for at magte Staalet, lade det med et langt Skaft hvile paa Skulderen. Men Krykkens Overkant eiv saa meget lavere end Spindel- axen, som Staalets Tykkelse udgjør, og det lange cylindriske Skaft kommer saaledes til at hélde stærkt. Enden af Staalet maa altsaa krummes opad fra Krykken, og for at det ikke skal glide, maa det være grovt hakket paa den underste, konvexe .‘'ide af Bugten og hvile paa en blød Krykke. Krykken til Drejehager er derfor af ...." *■*"'* mmtnmmmm ■ ——y» Smedejern eller bedre af Messing, for ikke at ruste, den er dernæst tyk, kort og lige opreistaaaodc, flad foroven. Drejehagernes Eg er som andre Drejestaals. i'ftsl hu .‘ (Hin er et gali Navn, da det netop er en bevægelig Forsætter med fastspændt Staal. Den er dannet i Hovedsagen som i den almindelige Høvlemaskine med Banen til det store Skud parallel med Vangerne , helst anbragt noget højere og nærmere Arbejderen. Staalet bevæges med den lange Skrue, som eengang for hver Omdrejning af Stykket drejes en bestemt Deel af en Omgang, saa Sporene i et bestemt Element gaae paaskraa over i hinanden. Undtagelsesviis kan man vel ogsaa see Skruen bevæget ved en Snor uden Ende, som kastes over en Skive paa Enden af Skruen. Faste Forsættere ere altid meget fordelagtige til Drejning af Cylindre og Planer, sammenlignet med Frihaandsdrejning, ja de ere endog aldeles uundværlige, naar der skal drejes meget nøjagtig, eller naar der skal drejesNpaa afbrudte Flader eller paa Sager, der i Nærheden af Drejestedet have Fremspring, som kunde gjøre Skade. Staalene til fast F orsætter mangle Angel og ere ofte tilslebne for begge Ender. Egen bør være i Højde med Spindelaxen, da ellers Vinklen forandrer sig mød feadius” Som oftest ør övtesifett af Staalet vandret, altsaa normalt paa Stykkets Overflade, fordi det