Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

A 3. f. 108 I. 3 H agtig. Ved store Exemplarer foretrækker man at slibe disse 2 Facetter næsten ikke hældende, saa Egene vilde blive næsten retvinklede, men dernæst at danne en huul Fure foran dem, hvorved Egene atter faae en passende Vinkel, men blive stillede saaledes, som det alt ved Høvling er viist, at de helst bør staae. Ved smaa Bor vilde dette formeget genere Tilslibningen ; de store trænge til forholdsviis ringere Skærpning. Endelig ere Snekkebor i en stærk Opkomst. Det Karak- teristiske ved dem ligger ikke i Borespidsen alene ; hele Boret ere en toløbig Skrue, med en Hældning af omtrent 60°, idet to i Bunden afrundede Furer, der i Breden omtrent optage den halve Omkreds og i Dybde næsten naae Asen, løbe lieliceformig helt opad det kompakte Bor.. For Enden er det saaledes tilslebet spidst, at der staaer en lille Eg, som borttager det Midterste, medens Skruegangene forøvrigt med Ende- fladen danne Ege af Skruens Hældningsvinkel. Saadanne Bor kunne slibes helt op og bore udmærket ; men de slibes vanskelig aldeles korrekt. Til meget nøjagtigt større Arbejde bruger man ogsaa flade Bor med to symmetrisk stillede Ege paatværs for Enden. hver paa sin Side af en almindelig flad Borespids. Smaa Bor løbe meget hurtigt og bruges med et svagt Tryk ; store Bor gaae med en beregnet Hastighed under et temmelig stærkt Tryk. 'Periferihastigheden er ved Støbejern omtrent 2, ved Smedejern 4 Tommer. Støbejern bores.tøri. andre 'Metaller i det Smaa med Olie eller Tran, i det Store med Vand. Man har lioreredskaber af saare mange Arter. De mindste Huller bores med Bullebor, der føres med en Bue, ofte aldeles som til Drejestole; men til meget smaa Bullebor er ogsaa Buen lille og har endog et Hestehaar istedetfor en Snor. De mindste Rullebor ere gjorte ieet ; de større have Spidsen til at skifte. Rullebor føres forskjelligt. Til de mindste Huller i ganske smaat Arbejde støttes Boret med sin bageste haarde, kegleformige Spids i et Hul i Skruestikkens Kjæft, og Stykket holdes til det med Fingrene. Ved noget større Arbejde trykker man Boret mod et Brystbrædt, hvorpaa en Plade med Huller. Boyet kan ogsaa ligesom en Spindel i en Dokkedrejestol være lagt i Leje i en Dokke, der enten er fastspændt paa et Bord eller en Skruestik eller ved Haandtag holdes med Haanden. Sk ru eb or (Trykbor) gaae ligesom Bullebor frem og tilbage, idet en Møtrik føres op og ned ad det med stejle Skruegange besatte Bor, som kan dreje sig i en Knap foroven; men det arbejder kun under Møtrikens Nedgang. Skraldebor: Til at bore noget større Huller, hvor Pladsen er kneben, brugtes oprindelig en stærk lille Ramme til at dreje med en