Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

î. 109 A. 3. f. lille stærk Haandspage ; i Rammens ene Ende sad Boret i den anden var Møtrik til en stærk Skrue, som under Borets Drejning skruede sig ud og derved drev Boret ind i Hullet. Nu foretrækker man at bruge en længere og fast Arm, som man bevæger op og ned, og som ;'r ved et Klinkhjul; drejer Boret. I begge Tilfælde maa Skruens Fiinlied svare til Borets Fremskriden. Disse Bor egne sig til Muller paa 1 , à 1 Tomme. Svinget kan være et')Brystsving til mindre Muller, helst i blødere Metaller; skal man bruge stor Kraft til at dreje det, saa forrykker man det let i Retningen. Ulige almindeligere er det at bruge Svinget i en Borestilling (ofte urigtig kaldet Boremaskine). En saadan er gjerne befæstet paa Værkbordet, kan dog ogsaa være til at spænde paa en Maskinstilling ved Hjælp af en Skruetvinge. En stærk Opstander af maadelig Højde bærer en udstaaende Arm, som kan stilles i forskjellig Højde og Retning. Paa denne Arm kan atter skrues ud og ind et Hylster, som bærer Metriken for en lodret, for £ neden i en haard kegleformig Spids endende Skrue. der tjener til Støtte for Svinget og skrues ned, efterhaanden som man skrider frem med Boringen. Ved en saadan Borestilling stilles Skruens Spids (f. Ex. ved en faldende Draabe) lige over det Sted, hvor der skal bores, og den behersker et ringformigt Rum, hvori man gjerne passer, at der staaer en Skruestik. Drejebænken kan brugestil Boring paa toMaader: Boret kan ind- spændes og Stykket føres mod det ved Forsætter eller Spinol ; eller Stykket kan indspændes og Boret skydes frem ved Spinolen, f. Ex. holdt med en Fileklo. Dette er sikkrest og simplest, naar man skal bore koncentrisk med en Drejning. Drejebænken gjør i første Tilfælde Tjeneste som en Boremaskine, og en Boremaskine kan blandt de mangfoldige Former og findes konstrueret omtrent som en Drejebænk, stillet paa Enden- Imidlertid samler man sig efterhaanden mere om visse bestemte Hovedformer, som dog i Detailler som i Dimensioner findes stærk varierede. Boringen foregaaer fast altid lodret, med Boret over Stykket. Dette maa have et Underlag, som ved smaa Maskiner kan være et simpelt Bord, dog helst til at stille højere eller lavere efter Stykkets Højde, ved større og især komplet indrettede Maskiner er indrettet til at bevæges i forskjellige Retninger med Skud, der gaae i Kulisser, og mangengang en Skive, som kan drejes ved Skrue uden Ende. Boret maa kunne modtage en over- maade forskjellig Hastighed, og det maa under Omdrejningen frit kunne trykkes nedad mod Stykket. I det Smaa kan det skee ved simple Midler; ved de større lader man den urunde (runde med Not