Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

A. 3. h. 114 I. foretages dette Arbejde paa Drejebænken, idet et skarpt Staal af passende Kontur indspændes, og Stykket boldes imod det. Det er et Arbejde, som vanskelig kan udstrækkes udover meget simple Tilfælde ; nogen Bevægelse foruden den roterende kan imidlertid ikke undværes, og det gjælder altsaa om at bringe denne tilveje. Skal man saaledes afrette en plan Rand, saa kan Staalet sidde paa en vandret Arm , der drejer sig om en tyk lodret Axel, og gaaer der- en Skrue langs henad Armen , saa kan man ved en paa Vejen op- stillet Gjenstand give et Hjul paa Skruens Ende en lille Drejning, bver Gang Armen svinger forbi denne Gjenstand, og derved rykke Staalet lidt ind. Efter Omstændighederne kan man vel ogsaa hjælpe sig paa andre Maader; men den hele Arbejdsmaade egner sig slet til ridere Udvikling , og om den ogsaa i enkelte Tilfælde kan falde ret bekvem, spiller den dog en meget tilbagetrængt Bolle. /? \ it. Forfærdigelse af Skruer behandles her samlet, skjøndt den ikke altid skeer ved Borttagelse af Spaaner. Fast altid Føre eh ^Tapskrue og en Møtrik sammen. Hver af disses Gænger for sig bør overalt have samme Gjennemsnitsform, være lagt med den samme Hældning paa en nøjagtig Cylinder og være glat. Indbyrdes bør de passe til hinanden uden Vaklen, ja helst fuldstændig. Man bruger 5 Hovedformer af Gænger, de 4 af dem forekomme ved Metalarbejde: Trekantede Gænger bruges til de fleste Skruer fra omtrent J/4 Tommes Tykkelse nedad. Ij unde bruges undertiden istedet for trekantede ved smukt Arbejde. Flade Gænger foretrækkes til alle store Skruer, skarpe til Holdskruer. Fiinhetlen af Skruerne retter sig efter Tykkelsen, der altid rnaales udenpaa Gængerne. Fladgængede Skruer have gjerne en Stigning af V4 af Tjdckelsen, undertiden ganske lidt mere eller mindre. Trekantede (og rundgængede) Skruer have et vexlende Forhold , idet Gængerne ere forholdsviis finere, jo tykkere Skruerne ere. Tidligere brugte man Skruer af alle mulige Tykkelser indenfor Grændserne og af hver Tykkelse atter snart finere , snart grovere , saa man var ind- rettet paa utallige Muligheder og endda ikke var sikker paa at kunne levere en Møtrik, aldeles svarende til' en Skrue, en Anden havde gjort. For omtrent 30 Aar siden foreslog Whitworth et fast System, hvorefter man kun skulde bruge Skruer af bestemte Tykkelser, ogatter ved hver af disse af en bestemt Fiinhed , og dette har simplificeret Forholdene meget, da Mange have optaget dette System, hvoraf nedenfor gives et Udtog. Desværre maa et saadant System knytte