Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt
Forfatter: J. Wilkens
År: 1872
Forlag: J.D. Qvist & Comp.
Sted: København
Sider: 610
UDK: 670 Wil TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000274
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
I.
119
A 3. h.
h. Hældningen af Gængerne........er paa...en og samme Skrue, for_____
skj ellig inderst og yderst, især ved de tynde Skruer, naar de, som
ethvert fornuftigt System fordrer, have forholdsviis grovest Gænger,
f. Ex., naar man holder sig til Whitworths System.
Diameteren af Skruen Hældningen af Gængerne
udenpaa : D, i Bundenid yderst, inderst, Forskjel
12 Linie 9 Linie 2“ 16' 3° 2' 0° 46'
3 — 1,8 — 3° 38' 6° 3' 2° 25'
Det første Spor dannes udenpaa Spindelen (D) med de inderste
Gænger i Bakkerne (d), altsaa med en for stor Hældning. Efter at
have drejet nogle Spor med saadan Hældning, skulle de falde ind i
hinanden, og Fejlen maa da rettes, ved at Hældningen et Stykke
bliver for lille, maaskee slet ingen, og det er vist, at saadant aldrig
ganske svinder ved fortsat Arbejde. Det hjælper at benytte 2 — 3
Par Bakker til samme Skrue, istedetfor, som især tidligere, 1 Par
Bakker til forskjellige Skruer; allerbedst er dog 2—3 Skrueblikhuller,
hvor Gængerne aldrig kunne komme til at skære paa anden Diameter
end deres egen, og hvor enhver Vaklen mellem Hullets Sidevæge er
umulig. Andre Midler, som ere forslaaede mod denne Grundfejl, til-
dels af meget ansete Mænd, ere meget vidtløftige og alligevel, ret
besete, til ingen Nytte.
En Klup kan bruges paa flere Maader. Som oftest spænder man
Spindelen lodret i Skruestikken og fører Kluppen ved Armene, en
Lireklup dog ved Knappen. Undertiden spænder man Spindelen i en
Drejebænk og holder Kluppen fast, dog maa Drejebænken trædes
langsom. Atter gives der Tilfælde, hvor Kluppen uden Haandtag
er urokkelig befæstet og Spindelen drejes med et Sving, en Arbejds-
maade som er almindelig ved fabrikmæssig Drift. Ogsaa til tykkere
Skruer har man en Mængde Maskiner, drevne med Elementarkraft,
men byggede efter samme Grundtanke, oftest i Formen‘lignende en
Drejebænk med fremskridende Spindel. Holdskruer maa gjerne være
spidse, derfor skæres de ofte paa denne Maade, dog med en Fjer
mellem Trykskruen og den øverste Bakke i Kluppen.
Nylig har f abrikant Rasmussen heraf Staden faaet Eneret paa en
aldeles original Maade at danne Gænger i Jern eller Staal. To ind-
satte Jernskiver have Riller paa Fladen og stilles lidt skjævt ind-
byrdes, svarende til Hældningen. Under et Tryk mellem disse Skiver
trykkes (moletteres) Gængerne i glødende Spindler. Det gaaer utrolig
hurtigt, og Skruerne see meget godt ud; men der sidder en ringe
Glødskal paa Gængerne.