Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

A. 3. i. 124 I. Sidetryk. De have store, eller som oftest slet ingen Øjne. For- sømmes Sidetrykket, saa presser Blikket sig ind imellem Bladene og slapper Charneret. De kunne alligevel ikke holde tætte ret længe. C. Klip tænger bruges i forskj ellige Former til Traad, og de staae sig bedre end de almindelige Saxe og end Bidtænger, som begge let faae Hakker. Man har en saadan med to meget tykke Staalskiver i Charneret, forsynede med smallere og bredere dybe Hakker, der staae lige for hinanden, mens Tangen er aabnet. Man lægger Traaden ind i en Hak, hvori den nogenlunde passer, og trykker Tangen til, saa ville Skivernes skarpe Kanter klippe den over. Endvidere har man Tænger med Ege paatværs, dannede som en Mund med Underbid, idet den øverste Eg gaaer indvendig forbi den underste ind i dens Bugt. d. Stoksaæe ere gjerne dannede med den lange bevægelige Arm som loarna ei Væg Istang og med den korte, faste enten til at spænde i en Skruestik ved en flad Angel odi. eller til at drive ned i en „Stok“ af Træ med en stærk, spids Angel. Man befæster undertiden paa den ene Kjæbe et Anslag til at afmaale Længden eller Breden af Stykkerne. Anslaget kan være fast eller til at stille forskj elligt. e. Store Sloksuxe faae dog ogsaa undertiden den lange bevægelige Arm dannet som eenarmet \' ægtslang. Man kan ogsaa her befæste den faste Arm i Skruestik eller Stok og nemt tilføje en Fortøjningskrog for at hindre dens Drejning med Vægtstangen. Disse Saxe ere kortere og stærkere end hine, og man kan bedre selv holde Stykket med venstre Haand ; men der er ikke god Plads til store Plader. Ligesom Haandsaxe pleie de at være af Jern med paasvejsede Staalege, de allerstørste undtagelsesviis paaskruede. Man kan lette sig Arbejdet uden at fjerne sig for langt fra Stykket ved en Vægtsstangsforbindelse. Her maa Tætheden garanteres ved Bolten eller ved anden paalidelig Styring. f. Skivesaxe ere dannede af skarpkantede Staalskiver, i Beglen paa parallele Axler og berørende hinanden med en ringe Del af Fladerne. De klippe ikke saa godt tykt Metal som Stoksaxe. men langt bedre lige Snit i Blik, som efter et rigtig stillet Anslag let og hurtigt kan deles i Strimler af bestemt Brede. Undertiden giver man dem spidse Kantvinkler, og naar man gjør den ene Skive kegle- formig og lader den berøre den anden med sin krumme Overflade, saa behøver man blot at tilføje et flytteligt Centrum, for at kunne bruge saadan Skivesax til Af klipning af runde Bunde.