Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

Forfatter: J. Wilkens

År: 1872

Forlag: J.D. Qvist & Comp.

Sted: København

Sider: 610

UDK: 670 Wil TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000274

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
I, 125 å. 3. i. g. Hydrauliske Saxe, bruges til at afklippe Stangjern mellem to skraat eller lige stillede Ege, hvoraf den ene bevæger sig retliniet forbi den anden. Til Jernbaneskinner ere Egene dannede efter Skinnens Profil. En Mand skal i 2 Minutter kunne dele en Stang paa 8 Kvadrattommers Gjennemsnitsareal. Apparatet kan enten være som en transportabel hydraulisk Presse med lille Trykpompe, eller som den senere beskrevne hydrauliske Udhuggemaskine. h. Maskinsloksaxe faae, naar de ere store, paaskruede Ege og gjøres da ofte af Støbejern, ved de største med ikke krydsende Arme. saa en Løftning af den lange Ende bevirker en Klipning. De kunne bruges til at overhugge meget svært tangjern. Ved alle Saxe bør Delingslinien for Egvinklen gaae gjennem Boltens Axe, ellers opstaaer der Tendens til en Glidning af Stykket henimod eller udover Enderne af Kjæberne. i. Maskinskivestixe have to oftest cylindriske, til bløde Metaller vel ogsaa lidt kegleformige Skiver ; de foretrækkes til lange Klip i tyndt Metal efter et Anlæg, hor paa eengang at klippe flere lige brede Strimler af Blik eller tyndt, bredt Stangjern bruges Spalteværk med flere ganske eens skarpkantede Staalskiver paa to parallele Axler og i hvert Mellemrum mellem to saadanne en mindre Mellemskive og en Kile, der skal forhindre Strimlen fra at klemme sig fast. De største ere Jernspalteværkerne, der bruges til at danne smækkert Jern ; men man bruger dem ogsaa ganske smaa, hvor man f. Ex. skal udhugge og stampe Noget af Strimler. Udhugning skeer ved Durksnit (Lokmaskine), som adskiller sig fra Dørslaget ved^, f at. bruge 2 EgeUmin stoler ikke paa Metallets Stivhed, og Arbejdet*-' é 3 er kun en anden Form af Klipning, der foregaaer imellem et skarpt- kantet Stempel (Trykker) og en ligeledes skarpkantet Ring (Underlag) Egvinklerne ere fast altid rette, om end kun i en meget smal Facet; men ofte er Stemplet hulet for Enden, saa man har langt mindre at slibe bort, ligesom Ringen ofte er tragtformig udvidet, for at Blan- ketten ikke skal klemme. Ved blødt og tyndt Metal kan man, dog uden at forvanske den cylindriske Overflade, gaae ned til ca. 60°; men netop der gaaer Arbejdet let nok med 90 0 , og de staae sig bedre. Naar man, f. Ex. til Gaffelgrene, afskraaer Stemplet for Enden, bliver det en formelig Klipning, derved opstaaer let Forskydning af Pladen og Krumning af Blanketten. Man danner først Ringen, der- efter Stemplet ved Drejning (naar de ere runde), Kilning eller Ud