Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

A. 3. k — 4. a. 130 i. at stille efter en bestemt Vinkel, til at dreje om 180'*, saa Bore- spidser kunne blive symmetrisk afslebne, endelig til langsom at fore frem og tilbage efter ét Element i Cylinderen, saa man bevarer Stenenes regelmæssige Overflade. b. En stor Omdrejningshastig hed. Hvor Stenen trækkes med Haanden eller trædes, behøves en Naboaxel og en Udvexling eller Remskiver, helst med krydset Rem. Ved Udvexlingen er det at anbefale at benytte indbyrdes Primtal til Antallet af Tænder i Hjulene. Urunde Stene tilhugges og afdrejes tilsidst, f. Ex. med gamle Files afbrukne Spidser, under en langsom Bevægelse. Man har ogsaa to Stene paa parallele Axler, holdte i stadig Beröring trods Slidet, de gaae modsat eller dog med en forskjellig Hastighed , og den ene skydes desuden lidt frem og tilbage efter Omdrejningsaxen. De holde da stadig hinanden runde og glatte paa Kanten. Værktøj kan slibes nemt og nøjagtigt paa en Slibemaskine med Skiver, hvorom siden, naar et større Antal samles under en hensigts- mæssig Vinkel i en Kapsel, saaledes at samtlige Endefacetter danne en Plan ; ogsaa ved Brugen af de almindelige Slibestene kunde man bære sig ligedan ad, helst naar Stenene trækkes hurtig med Elementarkraft. 4. Metaldeles Samling. a. Sammenføjning, Falsning. ir andar b c J de forbindes ofte ved Ombøjning eller Sammen- vridning f. Ex, til Kjeder, Klokketræk, Omviklingstraad til Lodning osv. Dertil bruges nogle Slags Tænger: Bid tang (Knibtang), der seer ud som Knibtangen til Udtrækning af Søm, kun at den er mindre og har skarpere Kjæber, hvis Eg dannes ved en større indvendig og en ganske smal udvendig Facet; den bruges til Afknibning af Traaden, men ombyttes undertiden med en Klip tang. Fladtang og Rund- tang, begge med Filehug indvendig i de haarde Kjæber, bruges større og mindre til Bøjning og Formning ; man har ogsaa Tænger, hvis Kjæber ere flade inderst, runde yderst. I alle Tilfælde løbe de tyndere til ud imod Enden. Blikarbejder samles ligeledes ofte ved Ombøjning, saaledes at man stoler paa Materialets Stivhed. Kun sjelden forbinder man Falsning med Lodning. Man har, efter Antallet af Bugter, enkelte og dobbelte False; uafhængig deraf har man staaende og liggende False; dernæst runde False, der jo staae og kunne vikles mere eller mindre op uden skarp Adskillelse mellem enkelte og dobbelte. Enkelt staaende