Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

ì 13:1 À. 4. a—b. Fals holder i Reglen daarligt uden Hjælp, bruges derfor ikke let uden ved Bunden til runde Kogekar, hvor den giver en langt solidere Forbindelse end Lodning af en kun opbertlet Bund. Enkelt 1 i g g e n de Fals bruges til let Arbej de ; dobbelt liggende Fals til Vandskasser,' Tage og andet svært Arbejde, helst af større Plader, hvor man gjor Afkald paa de enkelte Falses bedre Udseende og billigere Pris for at opnaae større Soliditet. Staaende halse give Stivhed , bruges derfor skraat nedad Bliktage , medens de vand- rette False ere dobbelt liggende, hist og her fæstede paa Lægterne ved nogle indfalsede Hefteblik. Runde False bruges ligeledes undertiden skraat nedad Tage, især til Zinkplader, for at skaane dem , skjøndt der nu kan faaes Zinkplader , der taale skarpe Bugter. Til Tage bruges fremdeles overskudte Fal s s trim 1er, som forbinde to Naboplader, undertiden med Trælister indeni forbindelsen. Falsede Rør ere tidligere omtalte. Bertlede False ere ’ g,—V4, andre \4 " 4 Tomme brede. Bert- lingen foretages til dette Brug paa Kanten at Ambolten. Ellers gjøres lige False paa Amboltkanten, O ui slagsjern, en fiiirkantet Jern- stang , en Falsetang med flade Kjæber, som ere bredest yderst, en Tækketang, hvis Kjæber endog ere T-formige, et Stykke Træ med en ined^Blik udforet fiin Not paa Kanten, endelig med et Falseiern. krummet som en Hank og i den ene Ende bredende sig ud i et fladtliggende Blad, i den anden lodret og sluttende sig til en fiirkantet Tværstang. Blikket ombøjes om Bladet, bankes sammen paa Tvær- stangen og nedlægges atter over Bladet. Zink maa ofte falses varmt, dog ikke altid J det beroer baade paa Zinkens og paa Falsens Beskaffenhed. dan kan ophede enten Tængerne eller selve Pladerne. Runde False bøjes enten over en tynd Torn eller en tyk Jerntraad. h. Nitiimg, Sammensknumi#. Eja Nitte (Nitnagle) er en Stift med opstukket Hoved i den ene eller begge Ender. Undertiden stikker man det ene Stykke gjennem det andet og fornitter Enden (Omsvøbet af en simpel lilis Laas). Man har forsænkede Hoveder, især til lettere og sindigere Arbejder, og udstaaende Hoveder til grovt Pladearbejde. Da udstaaende Hoveder lettere gaae af, end selve Nitten rives over, er det hensigtsmæssigt tillige at bruge en svag Forsænkning,. saa en ganske kort afkortet Kegle forbinder Nitten med dens Hoved. Man har Nitter, der tjene som Omdrejningsaxler i Tænger, Saxe odi.; oftest give de dog