Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt
Forfatter: J. Wilkens
År: 1872
Forlag: J.D. Qvist & Comp.
Sted: København
Sider: 610
UDK: 670 Wil TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000274
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
I.
137
A. 4. c.
E X e m p l^e r .
Tykke Stænger skærpes noget til, dog maa man her som
overalt beregne Strækningen. Ved tynde Stænger er Strækningen
forholdsviis større; de lægges derfor lige over hinanden. Ringe af
sammenbøjede Stænger kunne ligeledes, efter Tykkelsen, med eller
uden Skærpning lægges med Enderne over hinanden. Ved tykke
Ringe flækker man ogsaa den ene Ende og stikker den anden, skærpede
Ende ind i den. Rør ere vanskelige at svejse : Lettest gaaer det
ved en Trækning, hvorom alt er talt. Jernet smedes eller valses til
Skinner, der oprulles over en Torn. De tynde svejses „stuk“ uden
Torn ved Valsning eller Trækning. Noget tykkere (f. Ex. Gevær lob)
kunne ogsaa svejses stuk, men over en Torn, ved Valsning eller
Trækning, naar de ere cylindriske, ellers ved Hamring mellem to
Sænkerbaner ved Vandhammer. Bruger man Torn, saa kan man
ogsaa svejse større og mindre Rør overlagt ved alle de samme Midler,
ja de større endog mellem plane Baner; Skinnerne gjøres da endeel
bredere end Rørets Omkreds ved at skærpe Randene ud. Naar Rør
svejses ved Trækning eller Valsning, maa de paa eengang hedes i
hele deres Længde i Flammeovn. En Ring paa en Stang: Stangen
opstukkes paa det Sted, hvor Ringen skal sidde; denne skydes lidt
aaben paa; begge faae bedst i Forening to Heder: i den første for-
bindes Ringen med Stangen og lukkes løselig, i den sidste forbindes
Ringens Ender ved stuk Svejsning. Ham mer baner forstaales altid,
inden Hammeren tildannes. Mindst solidt skeer det ved et Stykke
tyk Staalplade af Banens Størrelse. Den hakkes op paa de ind-
vendige Kanter, drives i kold Tilstand fast paa det varme Stykke
Jern og svejses dernæst fast. Bedre befæster man foreløbig den
glatte eller ophakkede Plade ved en paa Kanterne ophakket spids
Kile der drives kold gjennem et Hul i Pladen og Jernklodsen, der
begge ere varme. Allerbedst er det alene at bruge flere saadanne
Kiler, der drives kolde ind i det varme Jern uden Plade, derpaa
smede de udstaaende Ender i varm Tilstand ud til en Plade og
endelig samle dem indbyrdes og med Jernklodsen ved en Svejsning.
Nu smedes Pennen ud, den flækkes op, en flad ophakket Staal-
kile stikkes ind, Jernet bankes fast om den og forbindes dernæst
med den ved Svejsning. Nu først driver man Øjet gjennem Hammeren
og smeder den færdig. En Øxe smedes derimod som en flad Ring,
saaledes at dens Ender lægges fladt udad. En Staalplade lægges enten
indeni eller udenpaa denne Lukning, alt eftersom Øxen, naar den er
færdig, skal have sin Eg tilskærpet fra begge Sider eller kun fra