Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

Forfatter: J. Wilkens

År: 1872

Forlag: J.D. Qvist & Comp.

Sted: København

Sider: 610

UDK: 670 Wil TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000274

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
I. 137 A. 4. c. E X e m p l^e r . Tykke Stænger skærpes noget til, dog maa man her som overalt beregne Strækningen. Ved tynde Stænger er Strækningen forholdsviis større; de lægges derfor lige over hinanden. Ringe af sammenbøjede Stænger kunne ligeledes, efter Tykkelsen, med eller uden Skærpning lægges med Enderne over hinanden. Ved tykke Ringe flækker man ogsaa den ene Ende og stikker den anden, skærpede Ende ind i den. Rør ere vanskelige at svejse : Lettest gaaer det ved en Trækning, hvorom alt er talt. Jernet smedes eller valses til Skinner, der oprulles over en Torn. De tynde svejses „stuk“ uden Torn ved Valsning eller Trækning. Noget tykkere (f. Ex. Gevær lob) kunne ogsaa svejses stuk, men over en Torn, ved Valsning eller Trækning, naar de ere cylindriske, ellers ved Hamring mellem to Sænkerbaner ved Vandhammer. Bruger man Torn, saa kan man ogsaa svejse større og mindre Rør overlagt ved alle de samme Midler, ja de større endog mellem plane Baner; Skinnerne gjøres da endeel bredere end Rørets Omkreds ved at skærpe Randene ud. Naar Rør svejses ved Trækning eller Valsning, maa de paa eengang hedes i hele deres Længde i Flammeovn. En Ring paa en Stang: Stangen opstukkes paa det Sted, hvor Ringen skal sidde; denne skydes lidt aaben paa; begge faae bedst i Forening to Heder: i den første for- bindes Ringen med Stangen og lukkes løselig, i den sidste forbindes Ringens Ender ved stuk Svejsning. Ham mer baner forstaales altid, inden Hammeren tildannes. Mindst solidt skeer det ved et Stykke tyk Staalplade af Banens Størrelse. Den hakkes op paa de ind- vendige Kanter, drives i kold Tilstand fast paa det varme Stykke Jern og svejses dernæst fast. Bedre befæster man foreløbig den glatte eller ophakkede Plade ved en paa Kanterne ophakket spids Kile der drives kold gjennem et Hul i Pladen og Jernklodsen, der begge ere varme. Allerbedst er det alene at bruge flere saadanne Kiler, der drives kolde ind i det varme Jern uden Plade, derpaa smede de udstaaende Ender i varm Tilstand ud til en Plade og endelig samle dem indbyrdes og med Jernklodsen ved en Svejsning. Nu smedes Pennen ud, den flækkes op, en flad ophakket Staal- kile stikkes ind, Jernet bankes fast om den og forbindes dernæst med den ved Svejsning. Nu først driver man Øjet gjennem Hammeren og smeder den færdig. En Øxe smedes derimod som en flad Ring, saaledes at dens Ender lægges fladt udad. En Staalplade lægges enten indeni eller udenpaa denne Lukning, alt eftersom Øxen, naar den er færdig, skal have sin Eg tilskærpet fra begge Sider eller kun fra