Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

Forfatter: J. Wilkens

År: 1872

Forlag: J.D. Qvist & Comp.

Sted: København

Sider: 610

UDK: 670 Wil TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000274

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
A. 4. e. 140 I. e. Lodning er en Forbindelse ved et smeltet Loddemiddel („Lod } af et andet Metal end Stykkerne, der skulle forbindes. I)et skal saa nær som mulig liave samme Styrke som Stykkerne; er det stærkere, saa gjal- det hverken Gavn eller Skade. Det skal dernæst have en passende Smeltetemperatur, altid lavere end Stykkernes ; men den kan iøvrigt være forskjellig efter Omstændighederne. Det maa desuden Jhefte stærkt paa Stykkerne, idgtmindste med en kraftig Adhæsion, helst tillige ved Dannelsen af en. Legering med Stykkerne paa deres Overflade:, dette er dog sjelden. Det er ofte heldigt, om Loddet ligner Stykkerne i Farve. Efter Letsmelteligheden deler man Loddet i to Klasser: Snell od og Slaglod. Snello/! (ikke Snel), der giver „blod Lodning"', kan være : a. reent Tin til fine Arbejder, især af strengsmeltelige Metaller, vel ogsaa til. simplere Arbejder. b. Tin-Blylegering ere vistnok almindeligst. Naar Lodningen skal modstaae Svovlsyre, bruger man Bly som Hovedbestanddeel f. Ex. 1 Tin, 2 Bly; ellers er Tin altid Hovedbestanddelen, men iøvrigt i vexlende Forhold: jo mere Tin, desto bedre er det. Dette Snellod bruges til simplere Arbejder istedetfor reent Tin, nødig til ædle Metaller« C« Vismutlegeringer med Tin og Bly i forskjellige Mængde- forhold ere äprode ' og kostbare, og Vismutopløsningerne ere giftige. De bruges derfor’ kun, naar Loddet maa være særdeles letsmelteljgt- f. Ex. til „Efter!odninger“, det er de sidste af flere paa hinanden følgende Lodninger med stedse mere letsmelteligt Lod. ti. Kadmium er ligeledes kostbart; dets Legeringer ere endnu letsmelteligere, saa man vel kan nøjes med noget mindre af det; men dtT ere tillige stærke, smidige og godt adhærerende. Slaalod* der giver „haard Lodning“, kan alene bruges til strengsmeltelige Metaller. Der bruges mange forskjellige, de fleste dog sjelden. a. Kobber bruges til Smedejern og Staal. b. S tøTej erri kan tilnød bruges til Smedejern. C. Messingslaglod fra 2 Kobber, 1 Zink (Messing) til 1 Kobber, 2 Zink, undtagelsesviis med lidt Tin. „Slaglod" uden Tilføjning betyder enten halv hvidt Messingslaglod (omtrent I \ Kobber, i Zink) eller hvidt med noget Tin i, fordi det, især det halvhvide, overhovedet anvendes mest. Det bruges til Messing, Kobber, Smedejern, Staal.