Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

A. 5. b. 146 I. b. Polering kan være enten Blankslibning eller Blanktrykning. a. Blankslibning kaldes P olisning ved ædle Metaller, hvor Polering betyder Blanktrykning, Glæ ndsning ved Staal, hvor Polering betyder Smergling. Det er en Fortsættelse af (Matslibningen ; men Polerepulvere maa være finere og blødere end Slibepnlverne. Om Smergelpulver endog er saa fiint, at det kan holde sig timeviis svævende i Vand, giver det dog ikke Glands, end ikke paa hærdet Staal. Her er en Slemning særdeles nyttig; den kan skaffe brugbare Polerepulvere af mangehaande Legemer. De bruges gjerne med Olie, sjeldnere Vand eller Spiritus, allersidst et Øjeblik tørt; de føres med Klude, Skind, Haaudens Hud (det tørre Pulver tilsidst) Træpinde eller Skiver, ofte med Læder eller Pilt paa, med Metalskiver (i Slibemaskiner) Spejlglas, Metalfile (af blødt, halvhaardt eller haardt Metal) Børster ofl. De vigtigste Polerepulvere ere: Yienerkalk, brændt, ulædsket, sandfri, magnesiaholdig Kalk fra Viens Omegn; den gjemmes paa proppede Flasker, for at den ikke skal suge Vand eller Kulsyre fra Luften, og bruges med Olie eller Spiritus paa Staal eller Messing. Magnetiaen maa vel forklare , at Vienerkalken ikke strax fordærves ved at suge Vand fra Spiritus. Den giver høj Glands med bleg Farve. T i n a s k e, tidligere altid af reent Tin, iltet i en Muffel, pulveriseret og slemmet. Nu faaer man den bedre og billigere ved at ophede oxalsurt Tinforilte — fældet af varme Opløsninger af Tinsalt og Oxalsyre — i et Støbejerns Kar. Det brænder af til en fiin, levende Tinaske, der vistnok er det bedste af alle Polerepulvere, brugbart til de fleste Metaller. JernlveUle, der efter Oprindelsen eller ifleng kaldes : Kalkotar, Todtenkopf, Dodenkop, caput mortuum, crocus martis, Krokus, Jern- safran, Blodsten, Berlinerrødt, Engelskrødt, Brunrødt, Polerrødt, rouge. Kødkridt er det Samme, kun med endel fiint Leer i. Det faaes ad utallige Veje som Naturprodukt, Hovedprodukt eller Biprodukt. Finest faaer men det uden Slemning ved svag Glødning af oxalsurt Jernforilte — fældet af Oxalsyre og Jernvitriol. — Det har, ligesom Aluminiumilte, Leer, Tinilte ofl., forskiellig Haardhed efter den Temperatur , hvori det er sammensintret; men her viser det sig for Øjet ved en stedse mørkere Farve. Til Staal foretrækker man det mørkeste af ristet Svovljern, der idetmindste paa Frederiksværk beholder dette Navn. Naar man slemmer rent Jernilte (ikke Kødkridt), saa klæber Pulveret ved Tørringen sammen til saa haarde Klumper