Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

A. 6. ft. 156 I. Skibssøm, Skosøm o. ti. Dykker ere Huussøm med saa smaa Hoveder, at de kunne drives ned i Træet; man har dem svarende til næsten alle Størrelser af flade eller fiirkantede Huussøm. Klipsom nu altid Maskmsom klippes ud af Strimler, som ere lidt bredere end Sømmets Længde. Af det »ejeste Jern kan man bruge B aand jern, ski ondt dets bedste Styrkeretning kommer til at ligge paatværs i Sømmet. Bruger man simplere Jern, saa bliver Sømmet paa denne Maade skørt, og man maa da skaffe sig Strimlerne ved at klippe dem paatværs ud af de langt kostbarere Plader. Jernet er koldt til smaa, rødvarmt til store Søm ; det holdes i en Fileklo med et meget langt, rundt Træskaft, som hviler i en Gaffel for at bestemme Betningen, som er ganske lidt skraat for Saxen. For hvert Klip drejes Strimlen 180'’, hvorved Klipningen foregaaer i Sigsag, og Sømmet kommer til at ende i cn smal Eg, ligesom de smedede flade Søm, ikke i en Spids som de fiirkantede. Oprindelig skete Udklip- ningen for Haanden, og Sømmet tik siden Hoved enten i et Nageljern eller ligesom Frihaands Stifter Saafænge det gjaldt , vare Klipsøm næsten ukjendte og ubrugte; men nu klipper man fast alle mindre Søm paa Maskiner, der samtidig danne Hovederne, idet for hvert Klip det afskaarne Skaft, der jo altid vender Spidsen i samme Bet- ning, klemmes fast og strax, efter modtager paa den fremstaaende tykke Ende et Tryk, der danner Hovedet. Haandklipningen gav 12—36 Søm uden Hoved i Minutten, Maskinerne 50 -100 med Hoveder. Den værste Grad fra Klipningen fjernes ved Hulning i en Tønde. Man plejer gjerne at gløde de koldt klippede Søm for at gjøre dem bløde og mørke for Udseendets Skyld. Nitter dannes ofte for Haanden af Bundjern, som afhugges, og faaer Hoveder med et Hovedsterppel i et Nageljern. Man har imidlertid forskjellige Maskiner, dels til at presse Hoveder paa allerede afklippede Nitter, dels til at gjøre dem færdige lige fra Stangen. Den første Slags Maskiner er vist almindeligst; f. Ex. saaledes: Underet stadig op og ned gaaende flovedstempel sidder en tyk cylindrisk Tap ; excentrisk paa den drejer sig en Ring med noget større Aabning end Tappens Tykkelse og en Brede, som er noget mindre end Nittens Længde. Radialt ere f. Ex. 12 Huller anbragte lige langt fra hinanden, og for hver Opgang af Hovedstemplet drejer Ringen sig 1 u. Man stikker da stadig rødvarme Nitter ind paa den opadgaaende Forside, hvor Ringen staaer længst fra Tappen ; naar de komme foroven faae de Hoved, og efterhaanden som de komme ned paa Bagsiden, støder Tappen dem ud. Stemplet køles hver Gang med en lille Yandstraale. Paa