Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt
Forfatter: J. Wilkens
År: 1872
Forlag: J.D. Qvist & Comp.
Sted: København
Sider: 610
UDK: 670 Wil TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000274
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ikke herhen, idet Gibsen ved disse Arbejder ikke støbes men presses ;
men optages dog af Mangel paa bedre Plads.
a, TJbrændt Pulver af Alabast (den fineste Gibs) presses fast i
en Metalform , brændes ret langsomt, dyppes først i smeltet Stearin
eller Vox, derpaa Øjeblikke ad Gangen med 1 Kvarteers Mellemfrist
lunkent Vand, indtil Gibsen er mættet.
b. Brændt Alabastpulver sammenpresses, udsættes for Vanddampe
og gjennemtrænges med Vox.
C. Brændt Alabastpulver mættes netop med Vanddampe i en
v Jerntromle, som er saaledes balanceret paa Vægtbalance, at det viser
sig, naar det absolut nødvendige Vand er indsuget. Det endnu aldeles
- "tørre Pulver sammentrykkes med hydraulisk Tryk, indtil det bliver
stenhhaardt, afrettes, slibes og poleres.
I.
0. Behandling af cohærente organiske
Legemer.
1. Bearbejdning af Træ.
a. Vedmassens Struktur.
Træ adskiller sig fra Metaller især ved Udsmeltelighed, Porositet
og Spaltelighed, alle i langt højere Grad end ved noget Metal, samt
ved at forbinde Ustrækbarhed med Sejhed.
Stammen og alle nogenlunde tykke Grene af et dikotyledon Træ
(som spirer med 2 Frøblade) bestaaer i koncentriske Lag udenom
Marven af Ved, Splint, Bast og Bark. Vedet, den egenlige Træ-
masse , dannes af den inderste, nogle Aar gamle Splint og mangler
derfor i Kviste og de yngste Grene. Af den paa begge Sider af
Basten værende Saft, der paa Grund af begyndende Celledannelse er
slimet, (,,Cambiumlageta), dannes nye Lag Bark og Splint. Oprindelig
ere Cellerne kugleformige Sække ; ved at trykke mod hinanden blive
de kantede og faae flade Sider, dels regelmæssig sexkantede, som
Marven og i Barken (korte Celler, Korkceller, Parenchym), dels flade
i Marvstraalerne, meget langstrakte i Vedets Hovedmasse (Prosenchym),
som deraf faaer sin Spaltelighed , medens de korte Celler altid give
cn skør Masse iBark, Marv, Marvstraaler , de smaa Kviste), endelig
usymmetriske ved særegne Indflydelser, navnlig Kardannelsen, der
fremkalder usymmetriske Indtryk.
Imellem Cellerne , oprindelig ved Afrunding af Hjørnerne, fordi
Trykket ikke har været stærkt nok, senere ved Forskydning eller
J