Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

Forfatter: J. Wilkens

År: 1872

Forlag: J.D. Qvist & Comp.

Sted: København

Sider: 610

UDK: 670 Wil TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000274

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
ikke herhen, idet Gibsen ved disse Arbejder ikke støbes men presses ; men optages dog af Mangel paa bedre Plads. a, TJbrændt Pulver af Alabast (den fineste Gibs) presses fast i en Metalform , brændes ret langsomt, dyppes først i smeltet Stearin eller Vox, derpaa Øjeblikke ad Gangen med 1 Kvarteers Mellemfrist lunkent Vand, indtil Gibsen er mættet. b. Brændt Alabastpulver sammenpresses, udsættes for Vanddampe og gjennemtrænges med Vox. C. Brændt Alabastpulver mættes netop med Vanddampe i en v Jerntromle, som er saaledes balanceret paa Vægtbalance, at det viser sig, naar det absolut nødvendige Vand er indsuget. Det endnu aldeles - "tørre Pulver sammentrykkes med hydraulisk Tryk, indtil det bliver stenhhaardt, afrettes, slibes og poleres. I. 0. Behandling af cohærente organiske Legemer. 1. Bearbejdning af Træ. a. Vedmassens Struktur. Træ adskiller sig fra Metaller især ved Udsmeltelighed, Porositet og Spaltelighed, alle i langt højere Grad end ved noget Metal, samt ved at forbinde Ustrækbarhed med Sejhed. Stammen og alle nogenlunde tykke Grene af et dikotyledon Træ (som spirer med 2 Frøblade) bestaaer i koncentriske Lag udenom Marven af Ved, Splint, Bast og Bark. Vedet, den egenlige Træ- masse , dannes af den inderste, nogle Aar gamle Splint og mangler derfor i Kviste og de yngste Grene. Af den paa begge Sider af Basten værende Saft, der paa Grund af begyndende Celledannelse er slimet, (,,Cambiumlageta), dannes nye Lag Bark og Splint. Oprindelig ere Cellerne kugleformige Sække ; ved at trykke mod hinanden blive de kantede og faae flade Sider, dels regelmæssig sexkantede, som Marven og i Barken (korte Celler, Korkceller, Parenchym), dels flade i Marvstraalerne, meget langstrakte i Vedets Hovedmasse (Prosenchym), som deraf faaer sin Spaltelighed , medens de korte Celler altid give cn skør Masse iBark, Marv, Marvstraaler , de smaa Kviste), endelig usymmetriske ved særegne Indflydelser, navnlig Kardannelsen, der fremkalder usymmetriske Indtryk. Imellem Cellerne , oprindelig ved Afrunding af Hjørnerne, fordi Trykket ikke har været stærkt nok, senere ved Forskydning eller J