Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

1. 173 C. i. a—h. kan forplante sig ind til Marven af Stammen og nedad langs den ; den kan, uden strax at vise sig ved et usundt Udseende eller engang en mistænkelig Lugt, i Tiden træde frem som en fremskyndet Forraadnelse, f. Ex. ved Egetræ til Skibsbygning. Knasterne, som ere de Pælerødder, gjennem eller udenom hvilke Grenene drage Næring fra Stammen, og som med Spidsen naae ind til Marven, staae, efter Grenenes Retning, snart næsten vandret, snart mere skraat. De ere aldrig velkomne, idet. de forstyrre Vedets Sammenhæng og Eensartethed, ofte meget, skadelige. 1 Naaletræerne føre de saaledes en Mængde Harpix og sidde ofte ganske løse. Mange og store Grene kunne af den Grund være en Fejl ved Træet. Naar Træet er affældigt, har Vedet tabt sin Sejhed, Styrke og Varighed fra Midten og nedenfra, hvor en livskraftig Stamme netop har det stærkeste Ved. Tilsidst bliver det k j e r n e r a a d d e n t ; et Bor trænger let' ind, især noget indenfor Splinten. Spaanerne ere skøre og lugte af Trøske. Træer uden Læ kunne ved et Aars Uheld med Lovet tabe Evnen til at forvandle det tilsvarende Lag Splint til Ved; det forbliver da forsaavidtuforandret, medens Lagene udenom i de følgende Aar blive forvandlede, naar deres Tour kommer. Træet faaer da D obbelsplint, der dog ikke plejer at gaae hel rundt. Findes der en kredsformig Spalte , som ikke heller plejer at gaae rundt, saa kaldes Træet ringskallet eller kj ær nes kali et, naar det finder Sted nær Marven. Kjerneridser, der gaae efter Radius, indtræde ikke let inden Fældningen , men saa meget lettere siden under Tørringen. b. Træarternes Egenskaber. Træsorterne kunne ikke bestemt ordnes efter nedennævnte Egen- skaber, da Vedet af de enkelte Træer af samme Slags kan være overmaade forskjelligt efter Aarstiden for Fældningen, efter den Jord- bund, det Klima og den Pleje Træet og dets Forfædre — derpaa beroer jo al Planteforædling — have været underkastede. Ja selv Vedet af det samme Træ er meget forskjelligt, eftersom det tages ira Grene eller Stammer, nær Marven eller nærved Splinten. Texturen kan, formodenlig som en Følge af Træcellernes Tykkelse, være fiinaaret som i Benved, Ahorn, Buxbom, Pæretræ, eller grovaaret som i Fyrretræ, Bøgetræ, Egetræ. „Vedet kan være skært, det er med nogenlunde parallele Aarer, Knastret, vrede nt som Birketræ, stribet Mahogni, masret som V albirk