Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt
Forfatter: J. Wilkens
År: 1872
Forlag: J.D. Qvist & Comp.
Sted: København
Sider: 610
UDK: 670 Wil TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000274
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
2 Linier tykke. Til store Save bruges i Reglen ikke simple trekantede
Tænder , men enten spredte eller Ulvetænder (med en rund Udfiling
foran hver enkelt Tand), der begge give bedre Plads for Spaanerne,
som, naar de ikke presses fast, indtage 4 6 Gange Savsnittets Plads.
Ved tykke Blade kan man med stor Nytte fore filen skraat, vexelviis
til den eue og den anden Side , idet paa den Maade hveranden Tand
bliver skarp paa den ene hver anden paa den anden Side , saa man
ved Udlægningen kan skaffe Saven langt skarpere end ellers. Jo
blödere Træet er, og jo større Hastigheden, især i Maskine, desto
grovere bor Tænderne være; de holde vel højest % Tomme mellem
Spidserne. Tændernes Forsider staae ikke altid lodret paa Tandlinien ;
jo stærkere de hælde forover , desto bedre skærer aven , jo stejlere
de ere, desto, sikkrere kan den udfore vanskeligere Snit, f. Ex. tynde
Finerer i vredent Træ; ja de hælde endog tilbage lige indtil den
symmetriske Stilling. I andre Tilfælde er det en Fejl at give Saven
stejle Tænder , endnu mere, som man ofte seer, vexelviis hældende
frem og tilbage; ved hver Bevægelse vil den ene Halvdel af Tænderne
forhindre den anden Halvdel fra at bide.
Til Skærpning af Tænderne bruges mest Opfiling med Savfile.
Dog bruger man nu ogsaa Skiver af konstige Smergelstene, forte med
egne Redskaber , som gjaldt det at fræse eller vælse Tænder i en
Tandstang -eller et Tandhjul, naar det er en Rundsav). Udlægning
er nødvendig for at skaffe Saven og Spaanerne tilstrækkelig Plads,
saa den ikke klemmer sig fast eller bliver varm. Oftest skeer det
paa fri Haand ved en „Sæthageu med et Par Hakker til Blade af
forkjellig Tykkelse , dog har man ogsaa, for at garantere en ligelig
Udlægning, Redskaber af forskiellig Art, baserede paa en bestemt
Bøjning eller paa Tryk eller Slag mod et Anlæg med bestemt Hældning,
altsaa ogsaa paa Forudsætningen om Bladets lige Tykkelse. Haardhed
og Elasticitet overalt. Dette er ikke altid til at stole paa, men Gige
instrumenter give ialfald en ligeligere Udlægning end Hjaskarbejde
paa fri Haand.
„Langsave“- ere Haandsave uden Stilling paa 5—6 Fods Længde:
de fores mecUStokke paatværs af 1 Mand ovenpaa Tømmeret, J 2
Mand under det. Modstanden voxer omtrent efter Kvadratet af
Træets Brede; den er ved tørt Træ omtrent l1 , Gang mod grønt
Træ af samme Slags; ved Egetræ omtrent 1 * 2 Gang mod Fyrretræ.
Savmøller haves af forskjellige Konstruktioner. Tømmeret
føres vandret. Stort Træ skydes gjerne frem bagfra paa et urokkeligt
Underlag, oftest vel over Ruller; eller det trækkes frem ved og