Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

Forfatter: J. Wilkens

År: 1872

Forlag: J.D. Qvist & Comp.

Sted: København

Sider: 610

UDK: 670 Wil TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000274

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
2 Linier tykke. Til store Save bruges i Reglen ikke simple trekantede Tænder , men enten spredte eller Ulvetænder (med en rund Udfiling foran hver enkelt Tand), der begge give bedre Plads for Spaanerne, som, naar de ikke presses fast, indtage 4 6 Gange Savsnittets Plads. Ved tykke Blade kan man med stor Nytte fore filen skraat, vexelviis til den eue og den anden Side , idet paa den Maade hveranden Tand bliver skarp paa den ene hver anden paa den anden Side , saa man ved Udlægningen kan skaffe Saven langt skarpere end ellers. Jo blödere Træet er, og jo større Hastigheden, især i Maskine, desto grovere bor Tænderne være; de holde vel højest % Tomme mellem Spidserne. Tændernes Forsider staae ikke altid lodret paa Tandlinien ; jo stærkere de hælde forover , desto bedre skærer aven , jo stejlere de ere, desto, sikkrere kan den udfore vanskeligere Snit, f. Ex. tynde Finerer i vredent Træ; ja de hælde endog tilbage lige indtil den symmetriske Stilling. I andre Tilfælde er det en Fejl at give Saven stejle Tænder , endnu mere, som man ofte seer, vexelviis hældende frem og tilbage; ved hver Bevægelse vil den ene Halvdel af Tænderne forhindre den anden Halvdel fra at bide. Til Skærpning af Tænderne bruges mest Opfiling med Savfile. Dog bruger man nu ogsaa Skiver af konstige Smergelstene, forte med egne Redskaber , som gjaldt det at fræse eller vælse Tænder i en Tandstang -eller et Tandhjul, naar det er en Rundsav). Udlægning er nødvendig for at skaffe Saven og Spaanerne tilstrækkelig Plads, saa den ikke klemmer sig fast eller bliver varm. Oftest skeer det paa fri Haand ved en „Sæthageu med et Par Hakker til Blade af forkjellig Tykkelse , dog har man ogsaa, for at garantere en ligelig Udlægning, Redskaber af forskiellig Art, baserede paa en bestemt Bøjning eller paa Tryk eller Slag mod et Anlæg med bestemt Hældning, altsaa ogsaa paa Forudsætningen om Bladets lige Tykkelse. Haardhed og Elasticitet overalt. Dette er ikke altid til at stole paa, men Gige instrumenter give ialfald en ligeligere Udlægning end Hjaskarbejde paa fri Haand. „Langsave“- ere Haandsave uden Stilling paa 5—6 Fods Længde: de fores mecUStokke paatværs af 1 Mand ovenpaa Tømmeret, J 2 Mand under det. Modstanden voxer omtrent efter Kvadratet af Træets Brede; den er ved tørt Træ omtrent l1 , Gang mod grønt Træ af samme Slags; ved Egetræ omtrent 1 * 2 Gang mod Fyrretræ. Savmøller haves af forskjellige Konstruktioner. Tømmeret føres vandret. Stort Træ skydes gjerne frem bagfra paa et urokkeligt Underlag, oftest vel over Ruller; eller det trækkes frem ved og