Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt
Forfatter: J. Wilkens
År: 1872
Forlag: J.D. Qvist & Comp.
Sted: København
Sider: 610
UDK: 670 Wil TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000274
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Vexelsave, der altid have trekantede og undertiden meget fine
Tænder, kunne atter være flere Slags:
Bue s ave bruges kun sjelden af Træarbejdere uden som Lovsave
til Forskjønnelsesarbejder.
Save med Armstilli ug haves i meget forskjellige Størrelser
yj
med bredt Blad til lige Snit eller med smalt og stærk udlagt Blad
til krumme Snit („Svejfsav“). Midten af Armstillingen indtages af
en stærk „Bom“, som i begge Ender er udskaaret som en Gaffel ;
deri passe nøje 2 „Arme“, toarmede Vægtstænger, hvis ene. ofte
noget længere Arm tjener til at udspænde Bladet, naar den anden
Arm trækkes sammen ved Vridningeu af en nogle Gange omvunden
Snor med en lille Træpind („Tungen“), som støtter sig mod Midten
af Bommen. Savbladet er befæstet paa begge Ender i to Knupper,
der løbe igjennem smaa Bør i Flugt i Enden paa Armene og tjene til
at give Bladet den Stilling det skal have, oftest noget skraat, men
i alle Tilfælde med samme Hældning ved bggc Ender Disse Save
føres gjerne af 1 Mand med højre Haand, saaledes at Tænderne vende
fra ham og Saven hælder til højre, naar Bladet staaer lodret. De
mindste^ føres med højre Haand paa samme Arms Knup og to Fingre
af venstre Haand nederst paa den anden Arm.
Save uden Stilling have blot et Haandtag, som bør falde
godt i Haanden. ^„Fuchssehveifer“ kaldes brede, foran dog noget
smallere Haandsave, der bl. a. i England bruges meget istedetfor den
andetsteds almindelige Sav med Armstilling. Man har dem især meget
tykke og uden Ryg ; til bestemte Arbejder ogsaa tyndere med Ryg.
„Stiksaven“ er meget snral, især yderst, tyk i Tænderne, tynd i Ryggen,
da Tænderne ere for tykke til at udlægges, og helst med skævt filede
Tænder, for at de kunne bide bedre , hveranden paa hver sin Side.
Den er spids , for at kunne stikkes ind i Huller , og blød , for ikke
at brække. / „Gradsaven“, helst med stejle Tænder, bruges tværs
over en Flade til Grader, Noter og til at dele Finerer. Den er kort
og befæstet paa et kort, fladt Træskaft.
b. 4)xer ere mest eensidig tilslebne, ofte som smaa Biler eller
Amaløxer, ogsaa af helt afvigende Former. Særlig udhæves „Korsexen“
med to lange, lige, smalle Blade, det ene med Eg paalangs, det andet
paatværs, begge eensidig tilslebne ; den bruges til at hugge dybe Huller
med. Til samme Anvendelse er „Stikøxen“; den har intet Skaft, er
f. Ex. 21 Tommer lang, for den ene Ende forsynet med en eensidig
tilsleben, 2—3 Tommer bred Eg.
C. Mejsli't bruges i torskjellige Former, men bære ikke dette