Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

Forfatter: J. Wilkens

År: 1872

Forlag: J.D. Qvist & Comp.

Sted: København

Sider: 610

UDK: 670 Wil TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000274

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
Vexelsave, der altid have trekantede og undertiden meget fine Tænder, kunne atter være flere Slags: Bue s ave bruges kun sjelden af Træarbejdere uden som Lovsave til Forskjønnelsesarbejder. Save med Armstilli ug haves i meget forskjellige Størrelser yj med bredt Blad til lige Snit eller med smalt og stærk udlagt Blad til krumme Snit („Svejfsav“). Midten af Armstillingen indtages af en stærk „Bom“, som i begge Ender er udskaaret som en Gaffel ; deri passe nøje 2 „Arme“, toarmede Vægtstænger, hvis ene. ofte noget længere Arm tjener til at udspænde Bladet, naar den anden Arm trækkes sammen ved Vridningeu af en nogle Gange omvunden Snor med en lille Træpind („Tungen“), som støtter sig mod Midten af Bommen. Savbladet er befæstet paa begge Ender i to Knupper, der løbe igjennem smaa Bør i Flugt i Enden paa Armene og tjene til at give Bladet den Stilling det skal have, oftest noget skraat, men i alle Tilfælde med samme Hældning ved bggc Ender Disse Save føres gjerne af 1 Mand med højre Haand, saaledes at Tænderne vende fra ham og Saven hælder til højre, naar Bladet staaer lodret. De mindste^ føres med højre Haand paa samme Arms Knup og to Fingre af venstre Haand nederst paa den anden Arm. Save uden Stilling have blot et Haandtag, som bør falde godt i Haanden. ^„Fuchssehveifer“ kaldes brede, foran dog noget smallere Haandsave, der bl. a. i England bruges meget istedetfor den andetsteds almindelige Sav med Armstilling. Man har dem især meget tykke og uden Ryg ; til bestemte Arbejder ogsaa tyndere med Ryg. „Stiksaven“ er meget snral, især yderst, tyk i Tænderne, tynd i Ryggen, da Tænderne ere for tykke til at udlægges, og helst med skævt filede Tænder, for at de kunne bide bedre , hveranden paa hver sin Side. Den er spids , for at kunne stikkes ind i Huller , og blød , for ikke at brække. / „Gradsaven“, helst med stejle Tænder, bruges tværs over en Flade til Grader, Noter og til at dele Finerer. Den er kort og befæstet paa et kort, fladt Træskaft. b. 4)xer ere mest eensidig tilslebne, ofte som smaa Biler eller Amaløxer, ogsaa af helt afvigende Former. Særlig udhæves „Korsexen“ med to lange, lige, smalle Blade, det ene med Eg paalangs, det andet paatværs, begge eensidig tilslebne ; den bruges til at hugge dybe Huller med. Til samme Anvendelse er „Stikøxen“; den har intet Skaft, er f. Ex. 21 Tommer lang, for den ene Ende forsynet med en eensidig tilsleben, 2—3 Tommer bred Eg. C. Mejsli't bruges i torskjellige Former, men bære ikke dette