Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt
Forfatter: J. Wilkens
År: 1872
Forlag: J.D. Qvist & Comp.
Sted: København
Sider: 610
UDK: 670 Wil TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000274
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Navn, Mest slaaes de med en Kølle („Knippel“) omtrent af Form
som en Ølflaske. L o k b i t i e r ere ofte tilsleb ne fra begge Sider ; det er
de groveste, indtil godt 1 Tomme brede Mejsler , meget tykke og
med en som oftest lige Eg. Man har ogsaa „Gedefod" med 2 og
„Firejern“ med 3 under rette Vinkler sammenstødende Ege til dybe
flirkantede Huller. De groveste have undertiden for Enden en Knap
eller en Dolle til et kort Træskaft med en Jernring yderst. De
mindre faae en spids Angel med et Bryst, og dermed stikke de i et
urundt, dog ikke for skarpkantet Træskaft — 6-kantet, 8-kantet,
begge meget flade , ofl.
Stemmejern ere meget tyndere. Vs-“!1 2 Tomme brede, her-
tillands fast altid tilslebne fra een Side, Angel og Skaft som ved
Lokbitler. An s lag jernet, et forkryppet Staal for begge Ender
tilslebet som et Stemmejern, bruges hvor Pladsen er knap, f. Ex, til
Rigelhullet i „Skuren“ i en Kommode.
(j. Stemmemaskiner udbrede sig stedse mere i de senere Aar.
De have megen Lighed med Mekanikernes Sfcødemaskiner (Side 99),
idet en lodret stillet Mejsel gaaer lige op og ned, medens Træet paa
et Underlag efterhaanden flyttes. Spaanerne, som let ville genere,
blæses bort med Munden eller bedre med en stadig V indstrøm , som
Maskinen selv giver.
6. Stikkejern ligne Stemmejern, men bruges som Gravstikker
ved et Tryk med Haanden af 1 ormskærere og Billedskærere. De ere
alle eensidig tilslebne , spinklere end Stemmejern , tildels krummede
eller forkryppede og dannede forskjellig som Fladjern , Huuljern,
Gedefod ofl.
f..Knive bruges ikke alene til Udskæring af de mange simplere
og finere Sager, der især forfærdiges af visse Bjergegnes Befolkninger,
de bruges ogsaa af flere Haandværkere i mange Former, hvoiaf udhæves
nogle Exempler t S nitseren er kort, bred med Spids og gjeine en
buet Eg. Kurvemagere og Bødkere bruge den med ct^kort- Skaft og
føre den alene med Haanden. Snedkere brugte den tidligere meget,
bl. andet som Gradsaven, med et omtrent 20 Tommer Jangt Skaft,
krummet saa det nemt kan støttes mod Skulderen. Forunderlig nok
ansees det nu for finere at skære med et lodret holdt Stemmejern.
En S nit te kniv med Krog for Enden til at støtte i en fast Ring
bruges med stor Kraft til at tage stærke Spaaner af et Stykke Træ,
der støttes fast mod Værkbordet, f. Ex. til Læsteskæring. B a and-
knive, 9 16 Tommer lange med 2 Angler, begge gjerne bøjede
ud i en ret Vinkel, bruges mest ved Snittebænken. Egen som er
13
A