Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

Forfatter: J. Wilkens

År: 1872

Forlag: J.D. Qvist & Comp.

Sted: København

Sider: 610

UDK: 670 Wil TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000274

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
Navn, Mest slaaes de med en Kølle („Knippel“) omtrent af Form som en Ølflaske. L o k b i t i e r ere ofte tilsleb ne fra begge Sider ; det er de groveste, indtil godt 1 Tomme brede Mejsler , meget tykke og med en som oftest lige Eg. Man har ogsaa „Gedefod" med 2 og „Firejern“ med 3 under rette Vinkler sammenstødende Ege til dybe flirkantede Huller. De groveste have undertiden for Enden en Knap eller en Dolle til et kort Træskaft med en Jernring yderst. De mindre faae en spids Angel med et Bryst, og dermed stikke de i et urundt, dog ikke for skarpkantet Træskaft — 6-kantet, 8-kantet, begge meget flade , ofl. Stemmejern ere meget tyndere. Vs-“!1 2 Tomme brede, her- tillands fast altid tilslebne fra een Side, Angel og Skaft som ved Lokbitler. An s lag jernet, et forkryppet Staal for begge Ender tilslebet som et Stemmejern, bruges hvor Pladsen er knap, f. Ex, til Rigelhullet i „Skuren“ i en Kommode. (j. Stemmemaskiner udbrede sig stedse mere i de senere Aar. De have megen Lighed med Mekanikernes Sfcødemaskiner (Side 99), idet en lodret stillet Mejsel gaaer lige op og ned, medens Træet paa et Underlag efterhaanden flyttes. Spaanerne, som let ville genere, blæses bort med Munden eller bedre med en stadig V indstrøm , som Maskinen selv giver. 6. Stikkejern ligne Stemmejern, men bruges som Gravstikker ved et Tryk med Haanden af 1 ormskærere og Billedskærere. De ere alle eensidig tilslebne , spinklere end Stemmejern , tildels krummede eller forkryppede og dannede forskjellig som Fladjern , Huuljern, Gedefod ofl. f..Knive bruges ikke alene til Udskæring af de mange simplere og finere Sager, der især forfærdiges af visse Bjergegnes Befolkninger, de bruges ogsaa af flere Haandværkere i mange Former, hvoiaf udhæves nogle Exempler t S nitseren er kort, bred med Spids og gjeine en buet Eg. Kurvemagere og Bødkere bruge den med ct^kort- Skaft og føre den alene med Haanden. Snedkere brugte den tidligere meget, bl. andet som Gradsaven, med et omtrent 20 Tommer Jangt Skaft, krummet saa det nemt kan støttes mod Skulderen. Forunderlig nok ansees det nu for finere at skære med et lodret holdt Stemmejern. En S nit te kniv med Krog for Enden til at støtte i en fast Ring bruges med stor Kraft til at tage stærke Spaaner af et Stykke Træ, der støttes fast mod Værkbordet, f. Ex. til Læsteskæring. B a and- knive, 9 16 Tommer lange med 2 Angler, begge gjerne bøjede ud i en ret Vinkel, bruges mest ved Snittebænken. Egen som er 13 A