Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

Forfatter: J. Wilkens

År: 1872

Forlag: J.D. Qvist & Comp.

Sted: København

Sider: 610

UDK: 670 Wil TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000274

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
I. 199 0.1. e. læner. Patronerne ere af Bogetræ_rned Ring for ikke at spalte, naar det spidst tilhuggede, lidt tilraspede og kridtede Stykke bankes ind. Naar en Patron er stærk uddrejet ved gjentagen Brug, og den skal benyttes til et tyndt Stykke, fodres den ud med et Stykke baardt Træ, f. Ex. Stumpen af et tidligere drejet Stykke, der toppes til og uddrejes. Tynde, nogenlunde cylindriske Stykker indspændes ikke sjelden, efter at være foreløbig gjort færdige, omvendt i Klemme (Stunds), hvoraf man har flere Par, alle udvendig eens som afkortede Kegler, der passe i samme Spundspatron, og flakte, men indvendig forskiellig udborede eller uddrejede til tykkere og tyndere Stykker. Sjelduere bruges til smaa Sager med meget kort Axe en Klemme- patrQj/^ som en lang afkortet Kegle med en tynd Hals, et bredt Krydssnit paalangs og en tyk Ring til at drive opad Keglen. De centrere aldrig nøjagtig, hvor vel de end ere udførte, fordi Træet i de 4 Sektorer altid har en forskjellig Elasticitet. Ligesom ved Metaldrejning befæstes hule Sager udenpaa Patronen og flade Sager , med Kit paa Enden af fulde Patroner. Sager, der ere for tykke til at finde Plads! Patroner, f. Ex. nye Patroner, og tillige nogenlunde lange, befæstes ved Med b r i n g er s p i d s er og Spin'olen. Spidserne befæstes paa Enden af en Patron og kunne sidde i Linie eller sjeldnere i Kryds; de kunne være samlede i eet, f. Ex. af en opslidt Mejsel , eller spredte. Der bør ialfald i Midten være en Spids lidt længer end de andre, for lettere at centrere Stykket, og de andre bor let kunne skjelnes. Til noget større Arbejde bliver en Drejebænk til Træ undertiden trukken af en anden Arbejder ved et stort Hjul ved Siden. Drejestaalene ere mange, men kun meget faa bruges almindelig. „Roret“ (Skylp) til Afskrubning og grov Tildrejning er en tyk, omtrent 1/4 rund Rende, tilsleben for Enden oftest udvendig fra ; er den sleben indvendig fra, saa bider den bedre og kan med behørig Færdighed bruges til Uddrejning i det Grove, men er vanskeligere at bruge og at slibe. „Mejslen“ er Hovedredskabet til at dreje færdig; jo dygtigere Drejeren er, desto mindre trænger han til andre Staal. Den er lang, tynd og med Angel uden Bryst, er tilsleben fra begge Sider til en skævt stillet Eg, for at man bedre kan stikke af med den spidse Ende og ved Overdrejning gaae foran med den stumpe. Sletstaal, Rundstaal og Spidsstaal bruges ligesom til Metal. Stikstaalet er et højt, smalt Sletstaal. Uddrejestaal er et Sletstaal eller Rundstaal med Eg ogsaa paa venstre Side. Urund D r e j n i n g bruges meget lidt til Dekoration af 1 ræsager ; derimod bruger man et Slags Pasværk i stor Maalestok til Afdrejning