Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt
Forfatter: J. Wilkens
År: 1872
Forlag: J.D. Qvist & Comp.
Sted: København
Sider: 610
UDK: 670 Wil TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000274
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
I.
199
0.1. e.
læner. Patronerne ere af Bogetræ_rned Ring for ikke at spalte,
naar det spidst tilhuggede, lidt tilraspede og kridtede Stykke bankes
ind. Naar en Patron er stærk uddrejet ved gjentagen Brug, og den
skal benyttes til et tyndt Stykke, fodres den ud med et Stykke
baardt Træ, f. Ex. Stumpen af et tidligere drejet Stykke, der toppes
til og uddrejes. Tynde, nogenlunde cylindriske Stykker indspændes
ikke sjelden, efter at være foreløbig gjort færdige, omvendt i Klemme
(Stunds), hvoraf man har flere Par, alle udvendig eens som afkortede
Kegler, der passe i samme Spundspatron, og flakte, men indvendig
forskiellig udborede eller uddrejede til tykkere og tyndere Stykker.
Sjelduere bruges til smaa Sager med meget kort Axe en Klemme-
patrQj/^ som en lang afkortet Kegle med en tynd Hals, et bredt
Krydssnit paalangs og en tyk Ring til at drive opad Keglen. De
centrere aldrig nøjagtig, hvor vel de end ere udførte, fordi Træet
i de 4 Sektorer altid har en forskjellig Elasticitet. Ligesom ved
Metaldrejning befæstes hule Sager udenpaa Patronen og flade Sager ,
med Kit paa Enden af fulde Patroner. Sager, der ere for tykke til
at finde Plads! Patroner, f. Ex. nye Patroner, og tillige nogenlunde
lange, befæstes ved Med b r i n g er s p i d s er og Spin'olen. Spidserne
befæstes paa Enden af en Patron og kunne sidde i Linie eller
sjeldnere i Kryds; de kunne være samlede i eet, f. Ex. af en opslidt
Mejsel , eller spredte. Der bør ialfald i Midten være en Spids lidt
længer end de andre, for lettere at centrere Stykket, og de andre
bor let kunne skjelnes. Til noget større Arbejde bliver en Drejebænk
til Træ undertiden trukken af en anden Arbejder ved et stort Hjul
ved Siden. Drejestaalene ere mange, men kun meget faa bruges
almindelig. „Roret“ (Skylp) til Afskrubning og grov Tildrejning er
en tyk, omtrent 1/4 rund Rende, tilsleben for Enden oftest udvendig
fra ; er den sleben indvendig fra, saa bider den bedre og kan med
behørig Færdighed bruges til Uddrejning i det Grove, men er
vanskeligere at bruge og at slibe. „Mejslen“ er Hovedredskabet til
at dreje færdig; jo dygtigere Drejeren er, desto mindre trænger han
til andre Staal. Den er lang, tynd og med Angel uden Bryst, er
tilsleben fra begge Sider til en skævt stillet Eg, for at man bedre
kan stikke af med den spidse Ende og ved Overdrejning gaae foran
med den stumpe. Sletstaal, Rundstaal og Spidsstaal bruges ligesom
til Metal. Stikstaalet er et højt, smalt Sletstaal. Uddrejestaal er et
Sletstaal eller Rundstaal med Eg ogsaa paa venstre Side.
Urund D r e j n i n g bruges meget lidt til Dekoration af 1 ræsager ;
derimod bruger man et Slags Pasværk i stor Maalestok til Afdrejning