Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

Forfatter: J. Wilkens

År: 1872

Forlag: J.D. Qvist & Comp.

Sted: København

Sider: 610

UDK: 670 Wil TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000274

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
Dybde. Snittejet giver en glat, skarp, pludselig afbrudt Skrue af stor Regelmæssighed. De tilsvarende Metriker i Træ dannes ved Bolte, hvoraf man har en svarende til hvert Snittoj , af Staal eller indsat Jern. J/De lobe gjerne spidst til med jLdybe Render. Tindertiden nejes man med en fiirkantet Bolt, paa hvis 4 Kanter er udfilet Tænder, stedse rykkende ' 4 Ganglie)de frem. ')De bedste Bolte ere cylindriske uden nogen udvendig Rende; de ende i et kort Ror uden Gænger, og hvor disse ende, ere de tildannede som 3 Gedefedder; den ferste skærer f. Ex. til %, den anden til % og den sidste til fuld Dybde; Spaa- nerne gaae gjennem Huller ind i Reret og ud af Boltens Ende. De sterste Tapskruer af Træ dannes, som omtalt Side 116, ved Tegning paa Spindelen og Indskæring med Sav, Stemmejern ofl, De største Metriker blive undertiden , ligesom Metalmetriker , skaarne efter en Ledespindel med en enkelt Tand. O. Premimi kan bruges til at give Træ flade Figurer. Det gaaer bedst med masret Træ og Endetræ og med glatte Messing- eller Bronceformer , der opvarmes ved at presses mod Træet mellem hede Jernplader. Man eftergjer det meget søgte Hjortetak til Knivskoller ved Presning af brunt bejset Træ med Jernmatricer, støbte efter Modeller, som ere Gibsafstøbninger af naturlig Hjortetak. Højere Relief faaer man ved at presse blødt, gjennemvaadt Træ med glødende Jernformer i 20 Sekunder. Træet kastes i Vand , Kullene børstes bort, Træet presses atter paa samme Maade osv., indtil Reliefet er tilstrækkeligt. Træet, der mister sit eget Udseende, kan males, bronceres eller forgyldes. Naar man borthevler et Relief, som er presset med varme, dog ikke glodende Metalformer, der brune, men ikke forkulle Træet, saa viser Tegningen sig som udført i Sepia. Finerer, ja endog Hevlspaauer kunne formes i flere sammenlimede Lag, lagte over X og sammenpressede i Former; dog ikke saa gjerne fedt Træ, fordi det let. faaer Pletter. Presningen skeer bedst mellem Stamper og Stempel, og den hule Bagside maa senere udfyldes med Kit og afslibes, for at Stykket kan limes fast paa sit Unlerlag. p. Støbning af Træpasta (Masse). Den tilberedes af en Lim, som netop kan blive tyk, men ikke gelatinere, og fine Træspaaner. sigtede Fiilspaaner, avspaaner eller allerbedst de slebne bpaaner, som Træsliberierne levere Papirfabrikerne; i Midten kan man dog for Besparelse bruge grovere Spaaner. Man presser Massen i_olierede Former af Metal, Gibs, Træ ofl., indtil den er halvtør, beskærer derpaa Afstøbningen og tørrer den færdig paa plant eller krumt Underlag ei tei Bestemmelsen. Man kan ogsaa varmt presse en Blanding at i Harpix-