Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt
Forfatter: J. Wilkens
År: 1872
Forlag: J.D. Qvist & Comp.
Sted: København
Sider: 610
UDK: 670 Wil TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000274
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Dybde. Snittejet giver en glat, skarp, pludselig afbrudt Skrue af stor
Regelmæssighed. De tilsvarende Metriker i Træ dannes ved Bolte,
hvoraf man har en svarende til hvert Snittoj , af Staal eller indsat
Jern. J/De lobe gjerne spidst til med jLdybe Render. Tindertiden
nejes man med en fiirkantet Bolt, paa hvis 4 Kanter er udfilet Tænder,
stedse rykkende ' 4 Ganglie)de frem. ')De bedste Bolte ere cylindriske
uden nogen udvendig Rende; de ende i et kort Ror uden Gænger, og
hvor disse ende, ere de tildannede som 3 Gedefedder; den ferste skærer
f. Ex. til %, den anden til % og den sidste til fuld Dybde; Spaa-
nerne gaae gjennem Huller ind i Reret og ud af Boltens Ende. De
sterste Tapskruer af Træ dannes, som omtalt Side 116, ved Tegning
paa Spindelen og Indskæring med Sav, Stemmejern ofl, De største
Metriker blive undertiden , ligesom Metalmetriker , skaarne efter en
Ledespindel med en enkelt Tand.
O. Premimi kan bruges til at give Træ flade Figurer. Det
gaaer bedst med masret Træ og Endetræ og med glatte Messing- eller
Bronceformer , der opvarmes ved at presses mod Træet mellem hede
Jernplader. Man eftergjer det meget søgte Hjortetak til Knivskoller
ved Presning af brunt bejset Træ med Jernmatricer, støbte efter
Modeller, som ere Gibsafstøbninger af naturlig Hjortetak. Højere
Relief faaer man ved at presse blødt, gjennemvaadt Træ med glødende
Jernformer i 20 Sekunder. Træet kastes i Vand , Kullene børstes
bort, Træet presses atter paa samme Maade osv., indtil Reliefet er
tilstrækkeligt. Træet, der mister sit eget Udseende, kan males,
bronceres eller forgyldes. Naar man borthevler et Relief, som er
presset med varme, dog ikke glodende Metalformer, der brune, men
ikke forkulle Træet, saa viser Tegningen sig som udført i Sepia.
Finerer, ja endog Hevlspaauer kunne formes i flere sammenlimede
Lag, lagte over X og sammenpressede i Former; dog ikke saa gjerne
fedt Træ, fordi det let. faaer Pletter. Presningen skeer bedst mellem
Stamper og Stempel, og den hule Bagside maa senere udfyldes med
Kit og afslibes, for at Stykket kan limes fast paa sit Unlerlag.
p. Støbning af Træpasta (Masse). Den tilberedes af en Lim,
som netop kan blive tyk, men ikke gelatinere, og fine Træspaaner.
sigtede Fiilspaaner, avspaaner eller allerbedst de slebne bpaaner,
som Træsliberierne levere Papirfabrikerne; i Midten kan man dog
for Besparelse bruge grovere Spaaner. Man presser Massen i_olierede
Former af Metal, Gibs, Træ ofl., indtil den er halvtør, beskærer derpaa
Afstøbningen og tørrer den færdig paa plant eller krumt Underlag ei tei
Bestemmelsen. Man kan ogsaa varmt presse en Blanding at i Harpix-