Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

Forfatter: J. Wilkens

År: 1872

Forlag: J.D. Qvist & Comp.

Sted: København

Sider: 610

UDK: 670 Wil TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000274

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
sjeldnere indlægges Metaller, Perlemoder, Nautilusskalier i Stykker, yel ogsaa „konstig Elfenben1,1, en uigjennemsigtig, hvid Limmasse i Plader, og isaafald er det vel altid i Ibentræ eller konstig Skildpadde. Man skaffer sig mindst 2 aldeles eens Exemplarer af Tegningen ved Kalkering eller Lithografering og limer det ene paa Grunden, et andet paa hvert enkelt Materiale til Figurerne. Træet skæres lettest i f. Ex. £ med fine Stifter forbundne Finerer ; de haarde Materialier skæres enkeltviis. Til Skæring benytter man enten en Maskine, hvor Fineren ligger paa et Bord med et Hul, hvorigjennem et lille Lov- savblad fores op og ned ved Trædning, medens Fineren bevæges efter Tegningen 5 eller man klemmer Fineren fast mellem Kjæberne af et Slags Træskruestik ved Trædning og skærer Figurerne ud med en Løvsav i en meget høj Buestilling af Jern eller Træ. Hvilken af disse Maader der foretrækkes, beroer især paa Vanen, dog undgaaer man aabenbar ved Maskinen Genen af Savens Overvægt paa den ene Side. Imidlertid bør vistnok af Maskiner de foretrækkes, hvor Savbladet ikke bevæges direkte med et Traad, men hurtigere fra en Krumtap- axel med Svinghjul; i alle Tilfælde bør det være sikkert styret. Nogle foretrække at skære Grund og Figur i det samme Snit; Af- vigelsen bliver da Savsnittets Brede; større Fejl kunne ikke let gjores uden ved skarpe Omvendinger, og naar man lægger Grund og Figur over X, vil man tildels faae Savsnittet udfyldt ved Træets Udboldning. Med Buesaven, neppe med Maskiner, kan man skære begge paa eengang saaledes skraat indad ? at Savsnittet omtrent udfyldes. Naar man skærer hver for sig, kan man ved meget nøjagtigt Arbejde saagodtsom undgaae aaben Plads mellem Figur og Grund ved at holde sig yderlig i Linierne , hvilket især viser Fordel ved spidse Figurer; men Fejlen kan ogsaa blive saa stor, det skal være. Hvidt Træ til Blomster ofl. schatteres undertiden paa Kanterne ved Brænding i hedt Sand. Grund og Figur samles med Lim paa Papir, Savsnittet udfyldes med en Kit af Lim og Grundtræets mørke Savspaaner; efter Tørringen afrettes den ydre Side med Tandhøvl. Denne Side limes paa Blindtræet, Papirsiden afpudses og poleres, undertiden efter at man har graveret Linier i det lyse Træ og ind- gnedet dem med Sort. Har man alene skaaret Grunden og fyldt Snittet med hvid Limkit, saa eftergaaer man Konturerne med en Gravstik for at faae dem rene. Finering anvendes saagodtsom. kun af Snedkere og det ikke blot for at spare