Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt
Forfatter: J. Wilkens
År: 1872
Forlag: J.D. Qvist & Comp.
Sted: København
Sider: 610
UDK: 670 Wil TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000274
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
sjeldnere indlægges Metaller, Perlemoder, Nautilusskalier i Stykker,
yel ogsaa „konstig Elfenben1,1, en uigjennemsigtig, hvid Limmasse
i Plader, og isaafald er det vel altid i Ibentræ eller konstig Skildpadde.
Man skaffer sig mindst 2 aldeles eens Exemplarer af Tegningen
ved Kalkering eller Lithografering og limer det ene paa Grunden,
et andet paa hvert enkelt Materiale til Figurerne. Træet skæres lettest
i f. Ex. £ med fine Stifter forbundne Finerer ; de haarde Materialier
skæres enkeltviis. Til Skæring benytter man enten en Maskine, hvor
Fineren ligger paa et Bord med et Hul, hvorigjennem et lille Lov-
savblad fores op og ned ved Trædning, medens Fineren bevæges efter
Tegningen 5 eller man klemmer Fineren fast mellem Kjæberne af et
Slags Træskruestik ved Trædning og skærer Figurerne ud med en
Løvsav i en meget høj Buestilling af Jern eller Træ. Hvilken af
disse Maader der foretrækkes, beroer især paa Vanen, dog undgaaer man
aabenbar ved Maskinen Genen af Savens Overvægt paa den ene Side.
Imidlertid bør vistnok af Maskiner de foretrækkes, hvor Savbladet
ikke bevæges direkte med et Traad, men hurtigere fra en Krumtap-
axel med Svinghjul; i alle Tilfælde bør det være sikkert styret.
Nogle foretrække at skære Grund og Figur i det samme Snit; Af-
vigelsen bliver da Savsnittets Brede; større Fejl kunne ikke let gjores
uden ved skarpe Omvendinger, og naar man lægger Grund og Figur
over X, vil man tildels faae Savsnittet udfyldt ved Træets Udboldning.
Med Buesaven, neppe med Maskiner, kan man skære begge paa eengang
saaledes skraat indad ? at Savsnittet omtrent udfyldes. Naar man
skærer hver for sig, kan man ved meget nøjagtigt Arbejde saagodtsom
undgaae aaben Plads mellem Figur og Grund ved at holde sig yderlig
i Linierne , hvilket især viser Fordel ved spidse Figurer; men Fejlen
kan ogsaa blive saa stor, det skal være.
Hvidt Træ til Blomster ofl. schatteres undertiden paa Kanterne
ved Brænding i hedt Sand. Grund og Figur samles med Lim paa
Papir, Savsnittet udfyldes med en Kit af Lim og Grundtræets mørke
Savspaaner; efter Tørringen afrettes den ydre Side med Tandhøvl.
Denne Side limes paa Blindtræet, Papirsiden afpudses og poleres,
undertiden efter at man har graveret Linier i det lyse Træ og ind-
gnedet dem med Sort. Har man alene skaaret Grunden og fyldt
Snittet med hvid Limkit, saa eftergaaer man Konturerne med en
Gravstik for at faae dem rene.
Finering
anvendes saagodtsom. kun af Snedkere og det ikke blot for at spare