Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt
Forfatter: J. Wilkens
År: 1872
Forlag: J.D. Qvist & Comp.
Sted: København
Sider: 610
UDK: 670 Wil TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000274
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
A. 6. o.
216
n.
c. Fernissering og Lakering
ere to ikke skarpt adskilte Begreber, da Sprogbrugen i den Retning
er lunefuld ; dog er det vel rigtigst at sige „Fernis“ om et gjennem-
sigtigt, ,,Laku om et uigjennemsigtigt Lag.
Fernisserlng
skeer især med spirituøse Oplosninger af Kornlak, ubleget eller bleget
Schellak. Det er den samme Harpix ; men Kornlakken, et Naturprodukt,
er haardest og giver en rød Opløsning. Schellak er smeltet Kornlak
og giver en uklar Opløsning af brun Farve ; den blegede, noget svagere
Schellak klarer sig nogenlunde ved Henstand. At tilsætte andre lyse
Harpixer er neppe til Gravn. Guldfernis skal paa Papir give en brun
Plet uden rød eller guul Nuance, hvilket ikke let opnaaes ved de
almindelige Pigmenter: Kornlak, Gurgemeie, Drageblod, Sandeltræ.
De trykte Forskrifter ere upaalidelige. Al Fernis til Metal maa være
tynd og klar; at filtrere Schellakopløsning er besværlig og ødselt,
fordi det strax stopper Papiret. Yed lang Henstand kan det øverste
Lag klare sig og give en brun Opløning; ved maadelig Opvarmning
kan det undertiden lykkes at befordre denne Klaring. For at give
Fernissering Glands og undgaae Støv, som strax sees ved Metalglandsen,
varmer man Stykket over Gløder til omtrent 75° C. og stryger Fernissen
rask paa. Man prøver Varmen med Læberne. Maaskee det var
bedst at bruge kogende destilleret Vand. Baade Jern- og Staalsager
fernisseres undertiden med Linoliefernis eller fed Kopalfernis, begge
helst spædte med ligesaa meget Terpentinolie. De blive blanke af sig
selv, men maa beskyttes mod Støv under Indtørringen.
Lakering,
Opløsningsmidlet er næsten altid Alkohol, Terpentinolie eller
Linolie — andre Vædsker bruges kun lidt, — og man deler derefter
Lakkerne i 3 Klasser:
Spirituslak. En spirituøs Opløsning af den simpleste, mørkeste
Schellak, hvori er udrevet Kønrøg, bruges meget til at lakere Smede-
arbejde sort.
Terpentinlak. Fernissen er sædvanlig en Oplosning afDammar-
harpix, der, som alle Terpentinfernisser, stryger sig blank ogsaa i
kold Tilstand, især naar der er udreven 3<’arvestoffer deri; men da
den er blød, bruges den ikke let uden til hvid eller anden lys Lak,
der vilde skæmmes af en brunlig Tone (Gult, Rosenrødt, Blaatj. Endel
stærkere bliver Lakken, naar man tilsætter noget af en meget lys, fed