Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

Forfatter: J. Wilkens

År: 1872

Forlag: J.D. Qvist & Comp.

Sted: København

Sider: 610

UDK: 670 Wil TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000274

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
Punkter af Vægtstangen at virke paa, Under Trilning giver man Hovedet 3 — 7 Slag, hvorved det formes til en Kugle og holdes paa sin Plads mellem Graden |fra Klipningen og en Grad, der under Stemplingen dannes af Hakken, som inderst er snevrere end Skaftet. Antallet af Slag, Vægten og Faldhøjden kunne erstatte hinanden og afpasses efter Hovedets Størrelse, Arbejderens Kræfter osv. Man har Maskiner, der gjøre Naale omtrent som Stifter med Opstukning af Hovederne. En Stødtang trækker Traaden et fekafts Længde gjennem et Rettetræ ; Naaleskaftet afklippes og føres enkelt- viis ved en Skive med Hakker i Kanten forbi 2 — 3 Spidsringe. Den samme eller en anden Maskine forer de spidsede Skafter ved en hakket Skive enkeltviis til et Sted, hvor et Stempel skyder dem frem ; de klemmes fast foran og faae der 3 Slag med et Hoved stempel; mellem hvert skydes Naalen ganske lidt frem. Skaftet tør derved ikke have den yderligere Stivhed, som er Naalens Hoveddyd. Man har ogsaa lettet det meget kostbare Arbejde ved Hovedet paa andre Maader. Man har støbt Hovederne ; men de sidde ikke tilbørlig fast. Man har stemplet dem med et Slag paalangs ; men saadanne Hoveder glide let af, og de ere flade, ligesom de opstukkedeHoveder, og derfor ubehagelige at tage paa. Man burde vel give Skaftet en Hak eller Ruhed (f. Ex. med Kanten af Spidsringen) og bruge noget tyndere Hovedtraad i flere Omgange, saa kunde man faae et kugelformigt Hoved, som vilde sidde fast. Slutningsarbejder. Naalene hejses for at rense dem og tage Glødskallen af Hovederne. De fleste hvidkoges (Side 15l); Jernnaale anløbes eller sværtes paa en Pande med Linolie. Endelig stikkes de fleste Naale i Breve. Man samler dem f. Ex. med en Kam og stikker dem ind ved en Træklemme med Riller, eller i Huller, forud stukne i Papiret. Man har ogsaa en Maskine, som folder lange Papirstrimler til Breve og stikker Naalene i dem. e. Synaalefabrikation kan alene trives med en dertil fra Barnsben indøvet Befolkning holder sig derfor temmelig stabil paa enkelte Steder — og ved en yderlig Deling af Arbejdet, saa hver Naal gaaer indtil 120 Gange gjennem Hænder. Derved opnaaes en utrolig Færdighed hos Enhver til hans særlige Dont, og man kan til de mindre vanskelige Arbejder bruge mindre kostbare Folk.