Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt
Forfatter: J. Wilkens
År: 1872
Forlag: J.D. Qvist & Comp.
Sted: København
Sider: 610
UDK: 670 Wil TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000274
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
A. 6. h.
234
II.
Omdrejninger i Minutten. En Fræse befæstes paa Axlen mellem to
Ringflader, eller endog mellem to Skiver. En Tand gaaer derimod
gjennem Axlen. Omdrejningen bevirkes i det Smaa ved en Bue, i det
Store ved en med Strammeruller forsynet Snor uden Ende fra en stor
Skive med Snorløb. Fræsen sidder paa en Dokke, der kan flyttes fra
og til Hjulet efter dets Størrelse og befæstes i den rette Stilling.
Under Skæringen skal Fræsen desuden bevæges fra dens Plads, til
Stjernhjul parallel med Deleskivens Axel, altsaa ved de fleste Skære-
maskiner lodret, for at fuldføre Snittet. I det Smaa til Lommeuhre
gik denne Bevægelse tidligere — gaaer mangen Gang endnu efter
en Bue, idet Fræsens Axel er indlagt i den ene Ende af et Stykke,
der kan drejes om Spidser i Højde med Hjulet ved den anden Ende.
Dette giver en let Bevægelse, men et huult Snit, saa man ved Hjul
af større Tykkelse, eller flere over hinanden, nu altid bruger Kulisse-
bevægelse, og ved større Maskiner bør denne være til at vælte om i
skæve Stillinger mod Hjulets Axel for at kunne skære Skrueskiver
og Keglehjul. Ved disse maa man altid gjøre to Snit, da Mellemrummene
skulle løbe spidst til ligesom Tænderne. Særegne Fræser og Indretninger
til at give Fræsen ejendommelige Vandringer behøves til særegne
Hjul: Stighjul, Kronhjul, men især Cylinderhjul, der først drejes ud
af en Staalskive til en Skaal med en udbøjet Rand, dernæst fræses
saaledes til, at Bunden giver selve Hjulet med de bekjendte Straaler
ud fra den tynde Krands, Randen de trekantede Tænder og den
begge forbindende cylindriske Deel de smaa Kolonner, som paa Enderne
af Straalerne bære Tænderne.
Drevmaskiner kunne være meget mindre end Hjulskæremaskinerne,
behøve ikke saa mange og store Delinger paa saa store Radier, men
kun f. Ex. 22, 20, 18, 16, 14 og 12 enten paa Kanterne af Hjul
eller paa en lille Skive ved Foden af den Axel, som bærer Drevet.
Tandstænger kunne skæres:
a. paa fri Haand efter Inddeling med Passer eller med Skrue;
b. med to smaa Savblade, samlede paa en fælles Ryg, saaledes
at deres Afstand og Tykkelse svarer til Tænderne og Mellemrummene.
Det ene er uden Tænder blot til Styring.
C. Man kan ogsaa benytte en almindelig Hjulskæremaskine, idet
man med et Drev og en Tandstang forvandler Bevægelsen og saaledes
ved en Drejning af Deleskiven fører den nye Tandstang i retliniet
Vandring forbi Fræsen.
d. Fabrikmæssig danner man smaa Messingtandstænger som til
Lamper, ved at forsyne en huul Messingcylinder med flade eller