Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

Forfatter: J. Wilkens

År: 1872

Forlag: J.D. Qvist & Comp.

Sted: København

Sider: 610

UDK: 670 Wil TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000274

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
A. 6. h. 234 II. Omdrejninger i Minutten. En Fræse befæstes paa Axlen mellem to Ringflader, eller endog mellem to Skiver. En Tand gaaer derimod gjennem Axlen. Omdrejningen bevirkes i det Smaa ved en Bue, i det Store ved en med Strammeruller forsynet Snor uden Ende fra en stor Skive med Snorløb. Fræsen sidder paa en Dokke, der kan flyttes fra og til Hjulet efter dets Størrelse og befæstes i den rette Stilling. Under Skæringen skal Fræsen desuden bevæges fra dens Plads, til Stjernhjul parallel med Deleskivens Axel, altsaa ved de fleste Skære- maskiner lodret, for at fuldføre Snittet. I det Smaa til Lommeuhre gik denne Bevægelse tidligere — gaaer mangen Gang endnu efter en Bue, idet Fræsens Axel er indlagt i den ene Ende af et Stykke, der kan drejes om Spidser i Højde med Hjulet ved den anden Ende. Dette giver en let Bevægelse, men et huult Snit, saa man ved Hjul af større Tykkelse, eller flere over hinanden, nu altid bruger Kulisse- bevægelse, og ved større Maskiner bør denne være til at vælte om i skæve Stillinger mod Hjulets Axel for at kunne skære Skrueskiver og Keglehjul. Ved disse maa man altid gjøre to Snit, da Mellemrummene skulle løbe spidst til ligesom Tænderne. Særegne Fræser og Indretninger til at give Fræsen ejendommelige Vandringer behøves til særegne Hjul: Stighjul, Kronhjul, men især Cylinderhjul, der først drejes ud af en Staalskive til en Skaal med en udbøjet Rand, dernæst fræses saaledes til, at Bunden giver selve Hjulet med de bekjendte Straaler ud fra den tynde Krands, Randen de trekantede Tænder og den begge forbindende cylindriske Deel de smaa Kolonner, som paa Enderne af Straalerne bære Tænderne. Drevmaskiner kunne være meget mindre end Hjulskæremaskinerne, behøve ikke saa mange og store Delinger paa saa store Radier, men kun f. Ex. 22, 20, 18, 16, 14 og 12 enten paa Kanterne af Hjul eller paa en lille Skive ved Foden af den Axel, som bærer Drevet. Tandstænger kunne skæres: a. paa fri Haand efter Inddeling med Passer eller med Skrue; b. med to smaa Savblade, samlede paa en fælles Ryg, saaledes at deres Afstand og Tykkelse svarer til Tænderne og Mellemrummene. Det ene er uden Tænder blot til Styring. C. Man kan ogsaa benytte en almindelig Hjulskæremaskine, idet man med et Drev og en Tandstang forvandler Bevægelsen og saaledes ved en Drejning af Deleskiven fører den nye Tandstang i retliniet Vandring forbi Fræsen. d. Fabrikmæssig danner man smaa Messingtandstænger som til Lamper, ved at forsyne en huul Messingcylinder med flade eller