Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt
Forfatter: J. Wilkens
År: 1872
Forlag: J.D. Qvist & Comp.
Sted: København
Sider: 610
UDK: 670 Wil TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000274
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Undertiden bejses de endog med temmelig levende Farver. Navnlig
Elfenben kan ogsaa ved kraftig Presning i varme Metalformer modtage
flade Forsiringer.
Benagtige Legemer danne 5 Hovedklasser:
Knogler.
Pibeben af Hornkvæg er Hovedmassen af Ben. De bruges
ogsaa af Heste, Krondyr, Daadyr, Raadyr, ja selv Lam. og jo større
Dyret er, desto løsere og grovere er Massen (Heste), jo mindre, desto
finere og fastere (især Lam). Man kan bruge alle tre Led: Laarbenet,
som er skjult, Skinnebenet (Underarmen), som danner den øverste
Halvdel af Dyrets synlige Ben, og Fodledet, som udgjør den nederste
Halvdel. Alle disse og de fleste Dyr gaae jo paa Tæerne. Laarbenet
er størst ; det og Skinnebenet ere noget uregelmæssig runde ; begge
ere overmaade brugbare, men, som overhovedet de fleste Knogler af
ovennævnte Dyr, spredes de i Huusholdningerne eller sønderslaaes for
Marven. Kun Fodledene af Hornkvæg komme i Handelen i større
Mængde. Af disse give hvert Dyr 6 Piber: Bagbenene give to „rundeu,
Forbenene 4 '„flade“ det er omtrent halvrunde Ben. Alle ere de
henimod Enderne videst i Omfang, tyndest i Godset og tilsidst
svampede. Til store flade Sager (f. Ex. Knapformer) kan man ogsaa
bruge Skulderbladene og de faste Ender af Ribbenene.
Alle Knogler koges dels i Lud (kaustisk eller kulsur), dels i
Vand i forskjellig Orden og bleges længe i Sol og Vind. Eller de
bearbejdes med Fedtet i, udblødes i Terpentinolie, koges i Sæbelud,
slibes og poleres derefter.
Horn
af Dyr af Hjorteslægten (Hjortetak) have en daarlig, grov Masse,
men en ejendommelig nopret Overflade, især i Nærheden af Kronen.
Det yndes i den Grad til Skafter og Skoller til Knive, at skjøndt
Dyrene aarlig skifte Horn, kan man ikke skaffe nok deraf og eftergjør
det ved Presning af Træ. Hjortetak bruges ogsaa helt, navnlig med
dets Krone, til Jagtkniveskafter, Piberør o. fl. Det renses, bejses
undertiden brunt og stryges med Schellakfernis.
Hug- og Stødtænder
bruges af alle Dyr, der have dem nogenlunde store. Ubetinget
vigtigst er Elefantens (Elfenben). De have meget forskjellig Størrelse:
Middelvægten er vel 8 —10 Pund ; men de forekomme paa 100 Pund
°g derover; ja der er mig et Tilfælde bekjendt paa 175 Pund.
L
—