Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

Forfatter: J. Wilkens

År: 1872

Forlag: J.D. Qvist & Comp.

Sted: København

Sider: 610

UDK: 670 Wil TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000274

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
Undertiden bejses de endog med temmelig levende Farver. Navnlig Elfenben kan ogsaa ved kraftig Presning i varme Metalformer modtage flade Forsiringer. Benagtige Legemer danne 5 Hovedklasser: Knogler. Pibeben af Hornkvæg er Hovedmassen af Ben. De bruges ogsaa af Heste, Krondyr, Daadyr, Raadyr, ja selv Lam. og jo større Dyret er, desto løsere og grovere er Massen (Heste), jo mindre, desto finere og fastere (især Lam). Man kan bruge alle tre Led: Laarbenet, som er skjult, Skinnebenet (Underarmen), som danner den øverste Halvdel af Dyrets synlige Ben, og Fodledet, som udgjør den nederste Halvdel. Alle disse og de fleste Dyr gaae jo paa Tæerne. Laarbenet er størst ; det og Skinnebenet ere noget uregelmæssig runde ; begge ere overmaade brugbare, men, som overhovedet de fleste Knogler af ovennævnte Dyr, spredes de i Huusholdningerne eller sønderslaaes for Marven. Kun Fodledene af Hornkvæg komme i Handelen i større Mængde. Af disse give hvert Dyr 6 Piber: Bagbenene give to „rundeu, Forbenene 4 '„flade“ det er omtrent halvrunde Ben. Alle ere de henimod Enderne videst i Omfang, tyndest i Godset og tilsidst svampede. Til store flade Sager (f. Ex. Knapformer) kan man ogsaa bruge Skulderbladene og de faste Ender af Ribbenene. Alle Knogler koges dels i Lud (kaustisk eller kulsur), dels i Vand i forskjellig Orden og bleges længe i Sol og Vind. Eller de bearbejdes med Fedtet i, udblødes i Terpentinolie, koges i Sæbelud, slibes og poleres derefter. Horn af Dyr af Hjorteslægten (Hjortetak) have en daarlig, grov Masse, men en ejendommelig nopret Overflade, især i Nærheden af Kronen. Det yndes i den Grad til Skafter og Skoller til Knive, at skjøndt Dyrene aarlig skifte Horn, kan man ikke skaffe nok deraf og eftergjør det ved Presning af Træ. Hjortetak bruges ogsaa helt, navnlig med dets Krone, til Jagtkniveskafter, Piberør o. fl. Det renses, bejses undertiden brunt og stryges med Schellakfernis. Hug- og Stødtænder bruges af alle Dyr, der have dem nogenlunde store. Ubetinget vigtigst er Elefantens (Elfenben). De have meget forskjellig Størrelse: Middelvægten er vel 8 —10 Pund ; men de forekomme paa 100 Pund °g derover; ja der er mig et Tilfælde bekjendt paa 175 Pund. L —