Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

D. 2. b—o. 248 n. i et Rum, hvor den raa Bomuld ligger, og tage under rask Omdrejning Bomulden med sig, medens Frø og Kapsler blive tilbage. Bomulden tages ud af Tænderne med Børstevalser. Den lange Bomuld rives itu af Savmaskinen, men paa Grund af dens raske, sikkre Arbejde bliver den alligevel ikke sjelden brugt ogsaa dertil. Til lang Bomuld foretrækkes dog mest Valsemaskiner. I deres ældre Form have de glatte eller riflede Jernvalser, ikke gjerne over 3 Tommer tykke, fordi Taven er kort og Frøet let løber med. For at de alligevel kunne præstere noget Tilfredsstillende, maa de løbe f. Ex. 500 Gange rundt i Minutten, og det opnaaes ikke let uden ved Elementarkraft. Til at holde Frøet tilbage bruges en tynd stille- staaende Jernstang foran og parallel med Valserne uden at berøre dem. Skrabere stryge Bomulden af Valserne. Der er i de senere Aar stor Bevægelse i disse Forhold, idet lang Bomuld stedse almindeligere egreneres paa et andet Slags Valsemaskiner, indbyrdes temmelig for- skjellige, men idethele opkaldte efter den første Opfinder, Mac-Carthy. Grundtanken i den som oftest vidtløftige Maskine er saadan : Den raa Bomuld trækkes af en læderklædt Valse ved Adhæsion op fra et Bord. Mellem Valsen og Kanten af Bordet findes to lodrette Skærme med afrundede Kanter ; den ene er fast, den anden gaaer rask op og ned og ved de tætte Slag, der saaledes ramme Bomulden, slaaes Frøene og Kapslerne løse, saa de falde ned mellem Bordet og Valsen. Efter Bomuldens Renhed faaer man 1 Pund egreneret Bomuld af 3—6 Pund raa Bomuld. c. Beredning af Uld. Hvad her siges om Faarets Uld gjælder omtrent uforandret om andre Slags, der ikke let bruges til filtede Varer. Ulden er saare forskjellig ikke blot efter Faarets Race, men ogsaa efter dets Kjon, Alder, Røgt og især Sundhedstilstand; desuden er den forskjellig efter Pladsen paa Legemet, bedst paa Skuldrene, saa paa Ryggen, næstslettest under Bugen, slettest paa Benene. Jo mere der lægges Vægt paa Kjød- og Mælkeproduktion, desto mere gaaer det ud over Uld en; . egenlige Kjødfaar give slet Uld; de, som ikke ere udviklede i nogen særlig Retning, give ialfald ikke udmærket om end ret brugbar Uld. Ligesaa med Skindet; de uforædlede Jb’aar give det udmærket, de forædlede derimod aldrig. — Bedst bliver Uld af sunde Dyr (Klipuld), dernæst af slagtede Dyrs Skind (Slagteruld, Skinduld); derpaa den af Felberedere med Kalk bortætsede Uld af slagtede Dyr (Kalkuld), som kun er lidt kortere, men ellers omtrent