Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

I. 23 A. 1. b—c. vistnok ved at ilte dem, dog uden at Iltet udskilles. Reent Kobber bor være lidt kulstofboldigt; ureent Kobber, Indrørende f. Ex. fra Indsmeltning af gamle Kobbersager med Lodning og Fortinning, som ikke let fuldstændig bortbrændes, bor være lidt ilteholdigt. Kobberet vurderes efter Brudet — vanskelig nok — og det iltes i en Flammeovn eller reduceres ved en indstukken Green , indtil det rette Brud træffes. Smidigt Kobber bar et metallisk, silkeagtig halvblankt Brud, det „haarde“ i il teli oblige' Kobber et mat rødt, det -overgare1* tkulstofholdige) et brunligt Brud. Dette Forhold fremkalder desuden ofte Blærer eller saa- fine Luftdele, at de kun vise sig ved en forringet Vægtfylde. Haardt Kobber, udstøbt i atmosfærisk Luft, og overgart Kobber, udstøbt i Kulbrinteluft, bliver tæt; de omvendte Forhold give en utæt Støbning, idet Kulilteluft dannes, optages i det smeltede Kobber og udskilles i StøbnlngsøjeMikket. Da Udstøbning skeer i atmosfærisk Luft, egner haardt Kobber (med lidt Bly, Tin odi.) sig allerede af den Grund bedst til Støbning; dog vilde maaske en Smøring af Formen med Tran odi. vende Forholdet om. c. Tin er hvidt med et blaaligt Skær, vexlende Brud efter Omstændighederne, Glands men ingen Klang. Næst Bly er Tin det blødeste af alle tekniske Metaller, det taber derfor snart Glandsen ved Slid, stopper let Raspe og File med dobbelt Hug, mindre let File med enkelt Hug („Tinfile“), de renses ialtfald nemmere. Det er meget strækbart og bøjeligt, knittrer under Bøjning, naar det er nogenlunde reent. Det smelter allerede ved 228 0 C. og bliver meget skørt nærved Smeltevarmen. Saaledes deles lettest de store Tinblokke. Tin, støbt i store Blokke, kan ved Afkølingen faae store Hulninger i det Indre, og i stærk Kulde kan det der dele sig i Krystaller, der let skilles ad især i de nederste, stærkt betyngede Blokke i store Oplag. Vægtfylden er ca. 7,s, altsaa omtrent som Støbejerns. Tin forandres næsten ikke ved Hamring odi., iltes ikke i kold Luft eller ved vegetabilske Syrer; i Smeltehede, især i Glodhede, iltes det hurtigt til Tinaske, som oprindelig er en graalig Blanding af Tintveilte og & °i metallisk Tin, der binder Iltet til en fast Klump, hvoraf Metallet kan „presses“ ud i lieden med et Stykke Træ, eller iltes. Styrken er 3 000—6 000 Pund. Det reneste Tia^ja^et . svageste, uagtet Bly er endnu langt svagere end Tin. Tin forekommer sjelden i Naturen og er. derfor kostbort; det