Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt
Forfatter: J. Wilkens
År: 1872
Forlag: J.D. Qvist & Comp.
Sted: København
Sider: 610
UDK: 670 Wil TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000274
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
I.
23
A. 1. b—c.
vistnok ved at ilte dem, dog uden at Iltet udskilles. Reent Kobber
bor være lidt kulstofboldigt; ureent Kobber, Indrørende f. Ex. fra
Indsmeltning af gamle Kobbersager med Lodning og Fortinning, som
ikke let fuldstændig bortbrændes, bor være lidt ilteholdigt. Kobberet
vurderes efter Brudet — vanskelig nok — og det iltes i en
Flammeovn eller reduceres ved en indstukken Green , indtil det rette
Brud træffes. Smidigt Kobber bar et metallisk, silkeagtig halvblankt
Brud, det „haarde“ i il teli oblige' Kobber et mat rødt, det -overgare1*
tkulstofholdige) et brunligt Brud.
Dette Forhold fremkalder desuden ofte Blærer eller saa- fine
Luftdele, at de kun vise sig ved en forringet Vægtfylde. Haardt
Kobber, udstøbt i atmosfærisk Luft, og overgart Kobber, udstøbt i
Kulbrinteluft, bliver tæt; de omvendte Forhold give en utæt Støbning,
idet Kulilteluft dannes, optages i det smeltede Kobber og udskilles i
StøbnlngsøjeMikket. Da Udstøbning skeer i atmosfærisk Luft, egner
haardt Kobber (med lidt Bly, Tin odi.) sig allerede af den Grund
bedst til Støbning; dog vilde maaske en Smøring af Formen med
Tran odi. vende Forholdet om.
c. Tin
er hvidt med et blaaligt Skær, vexlende Brud efter Omstændighederne,
Glands men ingen Klang. Næst Bly er Tin det blødeste af alle
tekniske Metaller, det taber derfor snart Glandsen ved Slid, stopper
let Raspe og File med dobbelt Hug, mindre let File med enkelt
Hug („Tinfile“), de renses ialtfald nemmere. Det er meget strækbart
og bøjeligt, knittrer under Bøjning, naar det er nogenlunde reent.
Det smelter allerede ved 228 0 C. og bliver meget skørt nærved
Smeltevarmen. Saaledes deles lettest de store Tinblokke. Tin, støbt
i store Blokke, kan ved Afkølingen faae store Hulninger i det Indre,
og i stærk Kulde kan det der dele sig i Krystaller, der let skilles
ad især i de nederste, stærkt betyngede Blokke i store Oplag.
Vægtfylden er ca. 7,s, altsaa omtrent som Støbejerns. Tin forandres
næsten ikke ved Hamring odi., iltes ikke i kold Luft eller ved
vegetabilske Syrer; i Smeltehede, især i Glodhede, iltes det hurtigt
til Tinaske, som oprindelig er en graalig Blanding af Tintveilte og & °i
metallisk Tin, der binder Iltet til en fast Klump, hvoraf Metallet
kan „presses“ ud i lieden med et Stykke Træ, eller iltes. Styrken
er 3 000—6 000 Pund. Det reneste Tia^ja^et . svageste, uagtet
Bly er endnu langt svagere end Tin.
Tin forekommer sjelden i Naturen og er. derfor kostbort; det