Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt
Forfatter: J. Wilkens
År: 1872
Forlag: J.D. Qvist & Comp.
Sted: København
Sider: 610
UDK: 670 Wil TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000274
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
„Stene“ sammen, Kjødsiden udad, i uhyre Sække og lader Fabrikanten
sortere dem ved øvede Folk efter hans særlige Behov. Derved kan*
f. Ex. Prima af det ene Faar slaaes sammen med Secunda af et
andet med finere Uld.
Ulden er fra først af meget uren, især den fineste (med størst
OverfladeJ. Urenlighederne udgjøre gjerne 20 -60 og kunne naae til
80 Pct. af Uldens Vægt. Man vadsker gjerne Ulden 2 Gange,
a, Paa Faaret Pelsvadsk med koldt, ogsaa lunkent Yand, sjeldnere
Sæbevand. Dette giver den smukkeste Uld, bedst til lyse Farver,
men er noget betænkelig for baarets Sundhed. Især i Sydeuropa
foretrækker man en Yadskning efter Klipningen (spansk Uld vadsk)
med koldt eller varmt Yand uden at blande Ulden. b. Fabrik vadsk
af fuldstændig sorteret Uld foretages lige forinden Yolfningen. Und-
tagelsesviis er det den eneste Vadsk, foretaget saa meget grundigere
for at skaane Dyrene; oftere falder den bort til Sager, som ikke
skulle farves i Ulden og derfor vadskes efter Vævningen. Man udbløder
Ulden et Kvarterstid i en svag og endelig ikke kaustisk alkalisk
Vædske — Sæbevand med ca. 10 Pct. Sæbe, Sodalud med ca. 5 Pct.
Soda, en Opløsning af Va Pct. kulsur Ammoniak, eller raadden
Urin og Yand, Alt helst opvarmet til 50° C. -— Derefter følger strax
en Skylning i en Mængde koldt Vand med Forsigtighed; f. Ex.
Ulden lægges i rindende Vand i gjennemhullede Kasser, hvori River
rage frem og tilbage. Eller en Vandstraale sætter Ulden i Rotation
i et ringformigt Rum, fra hvis Bund det siver ind i det inderste
Rum; ved et Skud paa Siden kan Vandet tappes raskere ud. Den
skyllede Uld skal tørres, og som ved al Tørring indtræder her en
Deling, idet man ved mekaniske Midler forandrer den vaade Uld til
fugtig, derpaa ved Fordampning den fugtige Uld til tør. Det første
Arbejde foretages oftest og nemmest ved „Centrifugering“: Den
vaade Uld fyldes i en Kobberklokke med fine Huller. Klokken
faaer 3—4 000 Omdrejninger i Minutten om en staaende Axel i Løbet
af 5 15 Minutter; Vandet stænker da ud gjennem Hullerne og
opsamles af en større Klokke, der ikke drejer sig, men staaer
udenom den bevægelige, og løber derfra bort. Den fuldstændige
Tørring foregaaer gjerne i Solen, heller i Træk eller i maadelig
konstig Varme — ikke over 3.5" C , da Ulden ellers bliver haard og
strid. Man bruger ofte et Tørrelokale opvarmet med Spildedamp
fra en Højtryksdampmaskine. Indretninger til at suge tør Luft gjennem
Ulden ved at pompe Luften bort under en Sigtebund, hvorpaa Ulden
ligger, ere hensigtsmæssige, men neppe almindelige.