Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt
Forfatter: J. Wilkens
År: 1872
Forlag: J.D. Qvist & Comp.
Sted: København
Sider: 610
UDK: 670 Wil TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000274
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Træbom, hvis Omfangshastighed er 5 Pct. større end Afgiverens.
Den virker saaledes udenpaa Viklerne og skaffer derved en jevn
Opvikling. Da Ulden kun tages zoneviis af Tromlen, har man ladet
Afgiveren vandre langsom frem og tilbage; nu foretrækker man 2
Afgivere, der supplere hinanden, hver med sit Trille- og Opviklings-
apparat. De to yderste Strimler kasseres som upaalidelige.
Tænderne i Kartemaskiner sløves ved Brugen og maa slibes op
imod Slibetræer eller Slibevalser, belagte med grov Smergel.
Man har begyndt i de senere Aar at kæmme ogsaa kort Uld,
som derved tillige sorteres efter Længden. Om dette Arbejde, der
neppe bruges i Klædefabrikationen, senere hen.
Den kartede Uld kan spindes:
a. paa en almindelig Rok (Træderok), som den Side 268 bliver
beskreven under Hørspinding, dog at den her intet Hoved har, fordi
Ulden tilbydes den som Tøjer ved Haanden.
b. Skotrokken (Haandrok). Her spindes med Spindel uden
Vinge eller Spole tæt ved Gulvet. Kokken drives med den ene
Haand paa et stort Hjul, Uldtøjerne holdes med den anden og strækkes
saa langt, som man kan uden at flytte Fødderne.
C. Spindemaskiner have ogsaa Spindler uden Vinger eller
Spoler ; men da flere saadanne benyttes samtidig, høre Maskinerne til
„Jennystolene“, opfundne til Bomuldspinding af Væveren Hargraves
og opkaldte efter hans Kone. Vægerne fra Forspindekarterne spindes
altid kun 1 Gang, ligeledes Tøjerne fra Loketkarterne, naar de skulle
give meget grovt Garn, især Islætgarn; ellers spindes disse Tøjer 2
Gange; Slubning (Grovspinding) og Spinding (Fiinspinding).
Slubbemaskinen (saaledes kaldes jo, som ovennævnt, ogsaa
for Kortheds Skyld undertiden Slubbekartemaskinen) har en fast og
en bevægelig Del: den faste med en skævt stillet Dug uden Ende,
hvorpaa „Anstykkerne“ bringe Tøjerne enkeltviis og forbinde dem
med nye, efterhaanden som de ville slippe op. Tæt foran denne
Dug staaer en Barriere eller Presse, bestaaende af to lange Lister,
mellem hvilke Tøjerne klemmes fast, saa Snoningen begrændses. Alle
Spindlerne sidde paa en Vogn; naar denne er kjort 8—13 Tommer
ud, lukkes Pressen, og Vognen kører videre, saa Vægerne strækkes
6— 9 Gange. Snoningen, der samtidig finder Sted, styrker de tynde
Steder og skaffer derved en jevn Strækning, forudsat Ulden er til-
strækkelig kartet. Snoningsgraden retter sig efter, hvor fint Spindet
er, om det skal spindes igjen, og i modsat Fald om det skal bruges
til Kjede eller Islæt. Spindlerne hælde 14—18° fra den lodrette