Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt
Forfatter: J. Wilkens
År: 1872
Forlag: J.D. Qvist & Comp.
Sted: København
Sider: 610
UDK: 670 Wil TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000274
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Frankrig og Elsas, hvor man bruger det samme metriske System
som for Horgarn, dog at Nr. 10 betyder, at 10 Échevaux veje Va
(ikke l) Kilogram, saa Tallene her blive kun halv saa store for
den samme Fiinhed.
T r a a d
af Hør- eller Bomuldsgarn betegnes gjerne med det enkelte Garns
Numer og Tilføjning af deres Antal : 3-, 6-løbig osv. Det er almindelig
paa dansk at kalde Bomuldstraad Garn (f. Ex. ,,Sygarn£t) og omvendt
og kalde Hørgarn Traad (f. Ex. „Traadkammerdug“) ; men denne
Uskik ere vi ene om.
Uldgarn
saavel af Karteuld som af Kamuld bliver vel undertiden numereret;
men Lovgivningen har ikke blandet sig deri, og der bruges af den
Grund lokale Systemer.
Undersøgelsen af Garns Fiinhed skeer ved Vejning af et enkelt
Fed, og Numeret angives enten umiddelbar af et numereret Led eller
nemmest ved Viseren paa en Fjervægt eller Vinkelbismer. Man seer
ikke paa stor Nøjagtighed, men springer, jo højere man kommer opad,
stedse flere Nummere over, f. Ex. Nr. 8, 9, 10, 12, 14, 16, 18, 20,
24, 27, 30, 35, 40, 45, 50, 55, 60, 70, 80, 90, 100 osv.
Silke
betegnes med nedgaaende Numere, nemlig med det Antal Gran (V24
denier, hver 1/24 Unze), forskjellige efter Landenes Vægtsystemer, som
400 gamle franske Aunes (à 457/s Tomme dansk) veje. Den dobbelte
Silketave kan f. Ex. have Nr. 2—31/2; man har mulineret Silke, der
gaaer op til Nr. 80, ved Antallet af Taver; men den Sammentrækning,
den stærke Snoning medfører, gjør, at saadan Silke tager sig mindre
svær ud, end den er.
Konditionering.
Alle Trevlsubstanserne ere hygroskopiske, især dog Silke: Den
kan, uden at vise sig fugtig, indeholde 30 Pct. Vand, og efter 24
Timers Tørring ved 25° C. indeholder den endnu 9 —10 Pct. Ved
saa kostbar en Vare maa man nødvendig kjende Fugtighedsgraden,
for nogenlunde sikker at bestemme Prisen. Konditioner ing en gaaer
nd paa at bestemme denne og reducere Vægten til en fast Tørhedsgrad.
X Lyon tørrer man en Prøve i 3 Timer ved 110° C. og lægger
10 Pct. til Vægten; dette svarer til Pct. Vand. Tidligere brugte
man en langvarigere Tørring ved lavere Varme for umiddelbar at
naae 9—10 Pct.', men det var ikke at stole paa.