Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt
Forfatter: J. Wilkens
År: 1872
Forlag: J.D. Qvist & Comp.
Sted: København
Sider: 610
UDK: 670 Wil TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000274
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
I.
25
A. 1. d— e.
(1. Z i ii k
har en graa Farve, Vægtfylden 7,o, omtrent som graat Støbejern.
Den er haardere end Tin, sprød undtagen mellem ca. 150° og
200 ° C. — hvilket bedømmes ved Svirpning, naar man spytter paa
den; den er især sprød i Nærhed af Smeltetemperaturen, som er
lavere end Grlødheden — ved 410 ’’ 0. Reen Zink, netop smeltet
og langsomt afkølet, er dog taalelig sej og ved fortsat Valsning —
ved 150°— 200 ° C. — tiltager Sejheden, saa Pladerne kunne bøjes
koldt. Brudet af Støbegods er storbladet krystallinsk, af seje Plader
kornet.
Zink iltes hurtig i Luft og Vand, men faaer i Kulden snart et
beskyttende Iltelag. Smeltet Zink iltes meget hurtigt; i Hvidglødhede
fordamper den og brænder i Flamme med en stærk Røg af Zinkblomster.
Styrken er oprindelig meget ringe, men tiltager ved Valsning til
det 7—8-dobbelte :
Støbezink 2 800 Pund (omtrent som Tin)
Plader og Traad 19 000-y2,2 000 (omtrent som Støbejern).
Reen og i adskillige Legeringer er Zink godt støbelig; men det
bør ikke — som Tin og Bly — smeltes i ubeskyttede Jernkar, da
det begjærlig opløser Jernet og derved omsider bliver til en
tykflydende, sprød Legering. Ved for stærk Ophedning „forbrændes“
Zinken, den bliver tykflydende og sprød, som man mener af indblandet
Zinkilte, men mangengang vel af opløst Jern.
) Zinkjemlegeringen kan ved stærk Ophedning til lyserød Varme
og rolig Henstand dele sig i en mere tykflydende og tungere, meget
jernholdig Legering, vistnok en chemisk Legering, nær Bunden og
derover næsten reen Zink; de kunne adskilles ved en Skumskee,
men vistnok bedre ved Afhældning. Zink med kun lidt Jern kan
bruges ti) Messing og lignende Legeringer — Aichmetal, Sterrometal.
— Man kan ogsaa rense Zinken ved Destillation. / Det tykflydende
Zinkjern kan ogsaa finde en Anvendelse, hvorom senere.
Zink bruges meget til Plader, støbte arkitektoniske Ornamenter,....
Billedstøbning, Forzinkning af dern. Fremdeles bruges den i en
Mængde Legeringer.
er det blødeste og svageste tekniske Metal :
Støbt Bly
Plader . . .
Traad . .
900 — 1 800 Pund (1 350),
1 200 — 2 400 — (1 800),
1 900 — 3 300 — (2 100).