Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

Forfatter: J. Wilkens

År: 1872

Forlag: J.D. Qvist & Comp.

Sted: København

Sider: 610

UDK: 670 Wil TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000274

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
fladkjæftet Fjertang under en jevnlig Nedbørstning af den af Grund- haarene dannede fine Luv, saa de grove Stikkelhaar ene komme til at rage saa meget tydeligere frem. Tilsidst stafferes Hatten, det er den fores og kantes. Silkebatte bruges nu langt almindeligere end Filthatte. Galetten var forhen gjerne en tynd Filthat af Harehaar uden Luv, derfor ikke børstet under Valkningen, helt gjennemtrængt af Schellakstive og udvendig bestrøgen med en stærk bindende Schellakfernis, som ikke tør slaae igjennem Beklædningen. Nu foretrækker man fast altid ferniseret Lærred, som er lettere og stærkere. Lærredet til Galetten vrides op af en „Vandlak“, det er en Opløsning af Schellak i Ammoniak. Galetten dannes af to saadanne Lag med et papirtyndt Lag Guttaperka imellem. Udenpaa giver man først Vandlak, saa et Lag Spirituslak. Floret er langluvet sort Silkefløjl (Felpel, Hatteplyds) med en Grund af Bomuld. For at faae Beklædningen paa Halsen elastisk, skæres Tøjet ud paaskraa med en tabt Treangel ved hver Ende. Der kommer da en skrueformig Søm, der syes forsigtig, at Luven ikke skal blive trukken med ind i Sømmen. Platten skæres rund af den bestemte Størrelse og syes til Halsen. Til Randen danner man en lignende skraat udskaaret Ring, langt smallere og saa vid, at den netop kan strammes over Kanten. Den syes ikke fast til Halsen; men Sammen- stødet skjules af Hattebaandet. En Filtgalette er næsten færdig formet; men Hatten tilrettes dog samtidig med Overtrækningen. En Lærredsgalette beholder derimod sin Form og Størrelse. Man damper undertiden Galetten, fugter ialfald Floret paa Undersiden, trækker det over Galetten, stryger det med en Børste og befæster det med et hedt Pressejern. Floret til Randen strammes paa begge Sider lidt efter lidt med en stærk Snor uden Ende, som trædes med Foden. Det fugtes og befæstes et lille Stykke ad Gangen med Pressejernet. Efter en Polering presses Floret paany; man giver det et tyndt Lag Vox med lidt Olie, opløst i Terpentinolie; det kan da taale Pressejernet næsten glødende og faaer derved bedst Glands og Strøg. Man klæber ofte Foderet fast; det hjælper da til at stive Hatten, og Galetten kan taale at være lidt tyndere. Tilsidst appreteres Hatten ved Polering paa en Poleremaskine. Hatten stikkes paa en tæt passende Form, og Maskinen sætter den i en meget rask Omdrejning om en vandret Axe, medens et Stykke Skæg — langhaaret Uldfløjl med hældende Luv — strammes derover med Strøget mod Hattens Bevægelse. En kraftig Polering er en Hovedsag.