Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

IL 305 D.4.h. d. Damasker. Drejl er linned Damask med simple Figurer, tydelig sammensatte af Rektangler (Stenmønstre); det gaaer derfor ind under Begrebet Damask. Dette er som oftest 5straadigt Atlas- kiper; men om man ogsaa bruger hvilketsomhelst andet Kiper, forandrer det ikke Sagen meget. Figurerne kunne her være saa store, som det skal være, uden at det faaer Indflydelse paa Vævets Fastbed eller Traadenes Slid. Man opsøger Længdezoner, der overalt i deres hele Forløb vise sig eens, paa samme Punkter skiftes om fra Kjedekiper (Grund) til Islætkiper (Figur). Hver saadan Zone, som ikke stemmer med nogen foregaaende, fordrer et Sæt Skafter, f. Ex. 5 eller 8 efter Kiperets Beskaffenhed. Man opsøger ligeledes Bredezoner, der vise sig eens fra Eg til Eg, og til hver ny saadan behøves et Sæt Skamler. e. Damasker med Striber, derunder indbefattet Border. Ved Drejl er det en stor og meget almindelig Simplifikation, at Borderne bestaae af de samme Details som det øvrige Mønster, enten blot følgende meget tættere, eller endog i en hel anden Orden paa hinanden. Man kan danne komplicerede Mønstre enten med temmelig faa Skafter og Skamler (f. Ex. 4- 5 Sæt), brugte efter en kompliceret Lov (Stenmøstre), eller med mange Sæt brugte efter en simpel Lov (Damaskmønstre). Mønstrene til Damasker ere næsten altid tegnede i Kvadrater paa saa mange Traade, som svare til Kiperet (5, sjeldnere 8) altsaa med Konturerne i Kanter og Knæk, som dog udjevnes noget ved Bindingen. Naar man undtagelsesviis væver Damask efter fuld- kommen frie Mønstre (vævet uden Forkamme, Gtraadig Damask), seer det ulige smukkere ud. Første Gang et Mønster sættes i Væv, maa man ride ind 0Passeringm}; naar man venter at komme til at væve det samme Mønster igjen i samme Fiinhed, gjemmer man Skafterne samlede med Stumperne af Kjeden og slipper da senere med at knytte an. Er Mønsteret symmetrisk fra Midten mod Enderne, eller er en Omvenden ligegyldig, saa vender man nemmest Skafterne om og lader de gamle Stumper gaae til Tøjbommen. Væven til Mønstre. Vil man paa en J rædevæv anbringe flere end 2 Skafter og Skamler, saa gjøres de uafhængige af hinanden, saa de Skafter, der ikke løftes ved Trædningen, ej heller sænkes, men blive paa Plads og de løftede efter Trædningen atter gaae ned til dem ved Tyngden. Indtil 20— 30 Skafter og Skamler kan man tilnød give Plads paa en lang Væv; gaaer Antallet derover, saa tage Skafterne saa stor Plads, 20