Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt
Forfatter: J. Wilkens
År: 1872
Forlag: J.D. Qvist & Comp.
Sted: København
Sider: 610
UDK: 670 Wil TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000274
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Vrangen. Figurislættens løse Ender knyttes, syes eller klæbes fast
paa Vrangen.
Ved Gobelinsvæveriet er Farveriet Hovedsagen. Fordringerne ere
saa strenge, at man slet ikke kan tænke paa at liave det farvede
Harn paa Oplag til Udvalg. I hvert enkelt Tilfælde farves altsaa
det Parti, der behøves af hver Farve, efter Prøver givne af en
Konstner med Oliefarve paa Lærred og med Opgivelse af det fornødne
Antal Nuancer mellem bestemte Grændser. Nøjagtigheden fordres saa
stor, at farvet Garn ofte kasseres, skjondt Afvigelsen aldeles ikke vilde
opdages af de allerfleste Øjne, og Nærheden ved det Forlangte saa
stor, at saagodtsom ingen anden Farver nogensinde turde haabe at
naae den. Gobelinsfarveriet arbejder for en stor Deel med Sølv-
kj edler og underkaster hvert enkelt Vareparti en kvantitativ kemisk
Analyse, inden det tages i Brug.
o. Bobinetvævnmg.
Hullerne i Bobinet ere oprindelig Rektangler, dobbelt saa lange
som brede ; men da de alternere, saa Enderne stedse svare til Midten
af begge Nabohullerne, saa blive Hullerne temmelig regelmæssige
Sexkanter ved Udstramuing i Breden. Kjedetraadene løbe da i Bølger
paalangs, og paa ethvert Sted i Længden af Tøjet løber hver anden
Islættraad paaskraa tilvenstre, hver anden paaskraa tilhøjre ; men de
gaae alle, naar de naae en Eg, over fra det ene til det andet System.
Undervejs snoe de sig 1 Gang om hver Kjedetraad, dog lV2 Gang
om Egtraaden. Paa den ene Vandring holde Islættraadene sig foran,
paa den anden bag Vævet; mellem hver to Kjedetraade krydser en
Islættraad af hvert System hinanden, saa Traaden af det forreste
et Øjeblik gaaer bag Traaden af det bageste System. Det er saaledes
egenlig ikke en Vævning, men en Fletning, og den foregaaer lodret
mellem en Garnbom forneden og en Tøjbom foroven nærmest den
sidste. Idet Kjeden forlader Garnbommen styres den enkeltviis ved
Huller i et Harniskbrædt, ordnede i 4 Rader saaledes:
6
8
9
10
.11
12
osv.
13
14
15
16
3 5 7
4 6 8
som kunne forskyde hver Halvdeel af Kjeden for sig i Plan, tilhøjre
13 5 7
2 4 6
21
Senere deles den i 2 Rader saaledes:
osv. ved Ledestænger,
eller tilvenstre, og Ordningen:
kan altsaa opstaae paa to