Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

Forfatter: J. Wilkens

År: 1872

Forlag: J.D. Qvist & Comp.

Sted: København

Sider: 610

UDK: 670 Wil TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000274

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
Vrangen. Figurislættens løse Ender knyttes, syes eller klæbes fast paa Vrangen. Ved Gobelinsvæveriet er Farveriet Hovedsagen. Fordringerne ere saa strenge, at man slet ikke kan tænke paa at liave det farvede Harn paa Oplag til Udvalg. I hvert enkelt Tilfælde farves altsaa det Parti, der behøves af hver Farve, efter Prøver givne af en Konstner med Oliefarve paa Lærred og med Opgivelse af det fornødne Antal Nuancer mellem bestemte Grændser. Nøjagtigheden fordres saa stor, at farvet Garn ofte kasseres, skjondt Afvigelsen aldeles ikke vilde opdages af de allerfleste Øjne, og Nærheden ved det Forlangte saa stor, at saagodtsom ingen anden Farver nogensinde turde haabe at naae den. Gobelinsfarveriet arbejder for en stor Deel med Sølv- kj edler og underkaster hvert enkelt Vareparti en kvantitativ kemisk Analyse, inden det tages i Brug. o. Bobinetvævnmg. Hullerne i Bobinet ere oprindelig Rektangler, dobbelt saa lange som brede ; men da de alternere, saa Enderne stedse svare til Midten af begge Nabohullerne, saa blive Hullerne temmelig regelmæssige Sexkanter ved Udstramuing i Breden. Kjedetraadene løbe da i Bølger paalangs, og paa ethvert Sted i Længden af Tøjet løber hver anden Islættraad paaskraa tilvenstre, hver anden paaskraa tilhøjre ; men de gaae alle, naar de naae en Eg, over fra det ene til det andet System. Undervejs snoe de sig 1 Gang om hver Kjedetraad, dog lV2 Gang om Egtraaden. Paa den ene Vandring holde Islættraadene sig foran, paa den anden bag Vævet; mellem hver to Kjedetraade krydser en Islættraad af hvert System hinanden, saa Traaden af det forreste et Øjeblik gaaer bag Traaden af det bageste System. Det er saaledes egenlig ikke en Vævning, men en Fletning, og den foregaaer lodret mellem en Garnbom forneden og en Tøjbom foroven nærmest den sidste. Idet Kjeden forlader Garnbommen styres den enkeltviis ved Huller i et Harniskbrædt, ordnede i 4 Rader saaledes: 6 8 9 10 .11 12 osv. 13 14 15 16 3 5 7 4 6 8 som kunne forskyde hver Halvdeel af Kjeden for sig i Plan, tilhøjre 13 5 7 2 4 6 21 Senere deles den i 2 Rader saaledes: osv. ved Ledestænger, eller tilvenstre, og Ordningen: kan altsaa opstaae paa to