Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

Forfatter: J. Wilkens

År: 1872

Forlag: J.D. Qvist & Comp.

Sted: København

Sider: 610

UDK: 670 Wil TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000274

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
II. 327 D. 5. a—b. fuldstændigst ved Presningen, naar man indlægger varme Metalplader mellem de enkelte Stykker; nærmest Pladerne dog paa begge Sider et Brandbrædt. Hvor man har højspændt Damp, er den ubetinget at foretrække til Ophedning af Pladerne. Glimmering skeer med Gummi, hvid Lim, Tragant, Stivelse ofl. Tøjet udspændes nogle Alen ad Gangen i en Ramme; derunder løber et Fyrfad, saa langt som Tøjet er bredt, frem og tilbage paa Baner med Hvilepunkter under en Skjærm ved den ene Ende af Tøjet. Vatring (Moirering) kan udføres paa flere Maader: Oprindelig brugte man Vand: To Lag glat presset Silketøj føres samlede gjennem et Valseværk, det ene Stykkes Inderflade fint stænket med Vand. Svære Silketøjer, der ere riflet vævede, kunne vatres ved at føres dobbelt gjennem et Valseværk; Riflerne ville da gjensidig presse hinanden ned i Vatrer. Mest praktisk og derfor almindeligst er dog Indpresning af Vaterfigurer mellem en varm Metalvalse og en Papirs- valse; Metalvalsen er riflet paalangs og Riflerne atter udglattede i Vatrer. Gaufrering kaldes en aldeles lignende Presning med andre Figurer. K a m u I d t ø j bliver, alt efter dets Beskaffenhed og Bestemmelse, vadsket, bleget med Svovlsyrling, overskaaret — sjeldnere svedet over en Flamme — stivet med Limvand, kalandret, moireret, gaufreret, presset. En for disse Tøjer ejendommelig Behandling er Kareining. Det er en maadelig Stivning og Glatning uden falsk Glands, som opnaaes ved at væde Stoffet og holde det udstrammet over Gløder, til det er tørt. Saaledes behandlet Tøj trækker sig sammen, naar det bliver vaadt, og Forbrugerne foretrække derfor undertiden at „krympe“ det ved at fugte det helt over, inden det skæres til. Uldfløjl (Utrechter Fløjel) gaufrereres ofte enten med graverede hede Plader, eller med hede Valser paa mindst 12 Tommers Diameter og med saa dybe Figurer, som Floret er højt. For at Presningen skal staae sig, stryger man forud Limvand paa Vrangen, eller der lægges under Presningen paa Vrangen Lærred, bestrøet med en tynd Opløsning af Schellak i Spiritus; lidt af Bindemidlet suger sig ved Varmen ind i det nedpressede Flor. b. Behandling af Klæde odi. efter Vævningen. Nopning gaaer ud paa at fjerne Knuder og Urenligheder med en Fjertang. Til Forskjel fra senere Nopninger kaldes den, der