Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt
Forfatter: J. Wilkens
År: 1872
Forlag: J.D. Qvist & Comp.
Sted: København
Sider: 610
UDK: 670 Wil TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000274
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
II.
327
D. 5. a—b.
fuldstændigst ved Presningen, naar man indlægger varme Metalplader
mellem de enkelte Stykker; nærmest Pladerne dog paa begge Sider
et Brandbrædt. Hvor man har højspændt Damp, er den ubetinget
at foretrække til Ophedning af Pladerne.
Glimmering skeer med Gummi, hvid Lim, Tragant, Stivelse ofl.
Tøjet udspændes nogle Alen ad Gangen i en Ramme; derunder løber
et Fyrfad, saa langt som Tøjet er bredt, frem og tilbage paa Baner
med Hvilepunkter under en Skjærm ved den ene Ende af Tøjet.
Vatring (Moirering) kan udføres paa flere Maader: Oprindelig
brugte man Vand: To Lag glat presset Silketøj føres samlede gjennem
et Valseværk, det ene Stykkes Inderflade fint stænket med Vand.
Svære Silketøjer, der ere riflet vævede, kunne vatres ved at føres
dobbelt gjennem et Valseværk; Riflerne ville da gjensidig presse
hinanden ned i Vatrer. Mest praktisk og derfor almindeligst er dog
Indpresning af Vaterfigurer mellem en varm Metalvalse og en Papirs-
valse; Metalvalsen er riflet paalangs og Riflerne atter udglattede i
Vatrer. Gaufrering kaldes en aldeles lignende Presning med andre
Figurer.
K a m u I d t ø j
bliver, alt efter dets Beskaffenhed og Bestemmelse, vadsket, bleget
med Svovlsyrling, overskaaret — sjeldnere svedet over en Flamme —
stivet med Limvand, kalandret, moireret, gaufreret, presset. En for
disse Tøjer ejendommelig Behandling er Kareining. Det er en
maadelig Stivning og Glatning uden falsk Glands, som opnaaes ved
at væde Stoffet og holde det udstrammet over Gløder, til det er
tørt. Saaledes behandlet Tøj trækker sig sammen, naar det bliver
vaadt, og Forbrugerne foretrække derfor undertiden at „krympe“ det
ved at fugte det helt over, inden det skæres til.
Uldfløjl
(Utrechter Fløjel) gaufrereres ofte enten med graverede hede Plader,
eller med hede Valser paa mindst 12 Tommers Diameter og med saa
dybe Figurer, som Floret er højt. For at Presningen skal staae sig,
stryger man forud Limvand paa Vrangen, eller der lægges under
Presningen paa Vrangen Lærred, bestrøet med en tynd Opløsning af
Schellak i Spiritus; lidt af Bindemidlet suger sig ved Varmen ind i
det nedpressede Flor.
b. Behandling af Klæde odi. efter Vævningen.
Nopning gaaer ud paa at fjerne Knuder og Urenligheder med
en Fjertang. Til Forskjel fra senere Nopninger kaldes den, der