Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

Forfatter: J. Wilkens

År: 1872

Forlag: J.D. Qvist & Comp.

Sted: København

Sider: 610

UDK: 670 Wil TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000274

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
en stor Deel Jern, Kobber o. fi. Det har et jordagtigt Udseende og: er meget kostbart. Nysølv indeholder 50 60 Procent Kobber, 20—30 Procent Zink og IT —25 Procent Nikkel, dog vist aldrig mere Nikkel end Zink. Kobberet virker til at gjøre Nysølvet sejere og billigere, men guult : Zinken gjør det endnu billige! e, og mere. letsmeltelig....... lettere, ilteligt, svagt og mindre sejt og mindre smukt; "Nikkelet gjør det sejt. stærkt, hvidt, mindre let ilteligt, men strengflydende og kostbart. Nvswlv er lvseguult. haardere og stærkere end Messing, rødskørt som dëttëT det staaer "sig^möd kemiske Virkninger omtrent som 12-ladigt Sølv; men ved Henstand opløse syrlige Vædsker dog lidt. og alle Bestanddelene give giftige Opløsninger. Vægtfylden er som Messings, i Gjennemsnit 8,5. Styrken er langt større, omtrent som Smedejerns, og da det er en liaard Legering, tiltager Styrken i meget høj G rad ved Trækning : Blød Nysølvstraad....... 72 000 — 75 000 Pund ( 73 500) Stiv Traad.............. 102 000 - 117 000 - (109 500). Nysølv egner sig fortrinligt til Forsølvning (Kinasølv). k. Soli7 er hvidt og næsten ligesaa tungt som Bly, Vægtfylden 10,> IO,a. „Sølverklang“ er et poetisk Udtryk; reent Sølv har ingen, selv det legerede kun ringe Klang, og det forekommer aldrig i Klokkemetal. Sølv er blødere end Kobber og bliver næsten slet ikke stivt, Det er næst Guld det strækbareste Metal, iltes ikke i Luften, men anløber af Svovlbrinte og Fosfordampe (Tændstikker). Smelteheden ligger mellem Kobbers og Messings: knap Hvidglødhede. Styrken er omtrent som Kobbers. Men Sølv bruges næsten altid legeret med Kobber; dette har ringe Indflydelse paa Farven, men forandrer forøvrigt Sølv ligesaa meget, som Kobber forandres ved at legeres med Zink. Styrken kan saaledes voxe til over det Dobbelte : Fiint Sølv 12-lødigt Sølv blød Traad . . 26-28 000 Pd. (27 000) 57- 68 000 Pd. ( 62 500) stiv Traad ... 45 59 000 — (52 000) 90—131 000 — (110 500) Legeret Sølv smelter meget lettere — i mørkerød Varme støbes bedre, bliver meget hurtigere stivt; er det stærkt legeret, saa bliver det sort i Heden. Fiinheden af Sølv betegnes i Frankrig og vel efterhaanden overalt, hvor man indfører en Tideling af Landets Mønt, ved Promille, andetsteds ved „Lødighed“ pr. Mark à 16 Lod à 18 Green (288 pr. Mark).